Skip to content
twoday

Hvad er Dynamics 365 Marketing?

Dynamics 365 Marketing er værktøjet til marketingafdelingen, der gerne vil arbejde strategisk med CRM og have endnu mere ud af sin online og e-mails markedsføring.

Marketing Automation-systemet sikrer, at du styrker og effektiviserer kommunikationen med dine kunder ved hjælp af kundeindsigt og et automatisk flow af information.

indsigt i dine kunders interesser og byg kunderejser

Marketing-værktøjet kan give dig indsigt i, hvad der interesserer dine kunder og leads. Du får blandt andet overblik over besøg på landingssider, åbnede e-mails og downloadede e-bøger. Den viden hjælper marketingafdelingen med at bygge kunderejser, der automatisk sender relevante informationer på baggrund af kundens handlinger.

I den anden ende er kunderne, der får en personlig oplevelse ved at modtage indhold, der matcher deres interesser og behov. Dét er en forudsætning for en god kunderelation.

Dynamics 365 Marketing giver indsigt i dine kunders interesser

Med Marketing-modulet til Dynamics 365 kan du personalisere kunderejsen og opvarme dine leads til salg ved hjælp af automatiske flows.

Nedbryd siloarbejdet mellem salg og marketing og konvertér flere kundeemner

Marketing har brug for salg til at sælge. Salg har brug for marketing til at sælge. Desværre ender de to afdelinger ofte med at være siloopdelte. De ikke deler information og data med hinanden – blandt andet fordi de ikke bruger samme system. Og det gør ikke ligefrem samarbejdet mellem dem nemmere.

Med Marketing-værktøjet synkroniseres al kundedata selvfølgelig med Dynamics 365 Sales-systemet. På den måde kan de to afdelinger sammen engagere, pleje og konvertere flere kundeemner. Til gavn for både kunder og salgstallene.

Leadscoring, automatisering og andre uundværlige funktioner

Dynamics 365 Marketing er meget mere end blot indsamling og håndtering af leads. Med værktøjet kan du planlægge og koordinere kampagner, lave prognoser og måle på aktivitetsniveau og effektivitet. Det er også muligt at oprette målgrupper og segmenter, skrive og lave nyhedsbrev-flows, måle ROI og se rapporter med nøgletal.
De brugerdefinerede dashboards hjælper dig med at træffe de rigtige beslutninger baseret på indsigter og data. Det kan måske virke som meget arbejde. Men det gode er, at det kun skal laves én gang – derfra kører det hele automatisk.
Her er nogle af værktøjets funktioner:

360 graders overblik over kunder

Måling af aktiviteter

Leadscoring

Kundesegmentering

Kundetilpassede e-mail flows

Fordelene ved Dynamics 365 Marketing er mange. Her er fire vigtige

Der er flere gevinster ved Dynamics 365 Marketing – og ved at få marketing til at støtte op om salgsprocessen. Når marketing og salg arbejder sammen, hjælper de hinanden. Og det er til fordel for både forretningen og kunderne.

  1. Stærkere relation til kunder. Skab kunderejser, der føles personlige. Resultatet er en stærkere relation til dine kunder.

  2. Øg salget. Ved at opvarme kundeemner (leads) i marketing, øger det chancerne for salg.

  3. Forbedring af kundeindsigt. Når al data og viden er samlet ét sted, har du et overblik. Den viden forbedrer din indsigt i kunderne. Det betyder endnu bedre kunderejser.

  4. Automatisering. Værktøjet digitaliserer din salgs- og kunderejse. Det vil sige, at når først alt er opsat, kører det helt automatisk på baggrund af kundernes handlinger.

Går du op i æstetik? Marketing-modulet har et indbydende design

Det kan godt være, at det er automatisk og smart – men er det ikke vildt grimt? Mange i marketing tænker på æstetikken. Derfor møder vi ofte en bekymring for, hvordan interfacet ser ud, samt hvilke features der er. Særligt med hensyn til mulighederne for opsætning og design af nyhedsbreve.

Vi kan sige så meget, at der ikke er grund til bekymring. Marketing-værktøjet adskiller sig rent designmæssigt fra de andre Dynamics 365-værktøjer. Til gengæld ligner det andre kendte Marketing Automation og e-mail platforme. Skal vi vise dig, hvordan det ser ud?

Vores tilgang er forretning først og løsning bagefter

Vi er ikke ude på bare at sælge dig en løsning. Vi vil gerne udvikle din virksomhed sammen med dig. Derfor starter vi altid med at snakke forretning, før vi foreslår en løsning.

Hos os investerer du i menneskerne bag systemet. Mennesker, der er passionerede og dedikerede til Dynamics 365-platformen. Vi er ikke religiøse. Vi sværger bare til Microsofts platforme.

Udvikl din virksomhed sammen med twoday
twoday

Vil du gerne automatisere din markedsføring? Så lad os tage en snak