Skip to content

E-commerce set med kundens briller

I twoday er vi et hus fyldt med nørder. Vores fundament er teknisk, men vi har øvet os på at vælge nogle andre indgangsdøre, når vi skal lave en B2C webshop. Nemlig den dør, dine kunder går ind ad – og den dør, du selv bruger.

For lad os være ærlige: Der findes masser af tekniske floskler, som kan imponere – eller i hvert fald forvirre – en virksomhed, der enten skal i gang med B2C e-commerce eller skal udskifte eller opgradere en løsning.

Fascinationen og benovelsen har det bare med at falme, når projektet trækker ud, bliver dyrere end lovet og viser sig ikke helt at kunne de ting, der blev lovet. Den dårlige stemning smitter af på os som leverandør og risikerer at blive til dårlig omtale – og dermed taber alle parter.

twoday kollegaer ser e-commerce med kundens briller

Tung teknik – let proces

I twoday har vi som mål at gøre processen omkring design og opbygning af B2C e-commerce platforme så simpel som muligt. Vi sværger til Minimum Viable Product-tilgangen (MVP), fordi al erfaring viser, at tiden er løbet fra store, forkromede løsninger, der er lang tid undervejs og i sidste ende viser sig at være utidssvarende, tunge og sandsynligvis også for dyre.

Dermed ikke sagt, at vores B2C e-commerce løsninger ikke også kan blive omkostningstunge, men MVP-tilgangen sikrer, at de funktioner, du betaler for, rent faktisk også er nogle, du bruger – og så giver regnestykket noget mere mening for dig.

Reduceret kompleksitet er til alles fordel

Ved at tage kompleksitet ud af projektet opnår vi flere fordele. Og “vi” betyder både os som leverandør og ikke mindst dig som kunde.

Vi har mange års erfaring med tekniske projekter – både hvad angår e-commerce, CMS, PIM og meget andet – og vi ved godt, at det primært handler om to forhold: Tid og penge.

Men der er nogle andre parametre, som har det med at glide i baggrunden, når en virksomhed overvejer at investere i en ny B2C e-commerce platform eller opgradere den eksisterende løsning. Nemlig overblik, kontrol og ikke mindst samspillet mellem de hårde og de bløde byggeklodser. 

Toptunet digital kunderejse bygget på data

twoday

One stop shop

Når vi sondrer mellem hårde og bløde leverancer, handler det om, at B2C e-commerce platforme typisk bliver set, solgt og leveret som et teknisk projekt. Men i twoday ser vi det som meget mere end det – nemlig en platform, hvor mere bløde discipliner som brugerrejser, CVI, Tone of Voice, konverteringsoptimering og meget med er med til at sikre, at kunderne rent faktisk køber noget.

Vi favner hele spektret fra rådgivningsdelen – IT-arkitektur, digitalisering og forretningsudvikling – over SEO, UX og branding til marketing automation, apps og meget mere.

Med andre ord har vi teknisk tyngde, men vi bygger ikke bare en maskine og giver dig nøglerne. Vi hjælper dig også med at sikre, at brændstoffet er det rigtige. Og så taler vi selvfølgelig sammen på vores side af bordet, så teknikerne ved, hvad marketingfolkene laver – og omvendt. Det er din garanti for at få en 360 graders-løsning, der er bygget til at fungere. 

Omnichannel og Unified Commerce

Selvom e-commerce i sagens natur fylder meget i digitaliseringens tidsalder, er den fysiske butik langtfra død. Derfor vil det for mange virksomheders vedkommende være relevant at kigge på et omnichannel-setup, hvor den fysiske og den digitale shop er knyttet tæt sammen og fungerer i et samspil.

Det handler om at træde et skridt tilbage og se bort fra, hvordan du sælger, for i stedet at fokusere på, hvordan din kunde køber. Din opgave er at sikre, at kunderne har adgang til dine produkter, når de ønsker at handler – og det kræver en løsning, hvor dine forretningsprocesser taler sammen.

Læs mere om omnichannel, Unified Commerce og POS her.

twoday kollegaer kigger på Omnichannel og Unified Commerce
Jacob Gammelby Stenhaug Client Director at twoday

Skal vi tale om fremtidens B2C e-commerce?

Lad os tage en snak og se, hvad der kunne være det rigtige valg, når I skal have ny e-commerce platform.

Jacob Gammelby Stenhaug
Client Director
+45 27 53 00 12
jacob.gammelby@twoday.com