Skip to content

En inspirerende digital platform, der styrker brandet og løfter B2B og B2C salget

Bloomingville
Bloomingville website forside

Hvem er Bloomingville?

Overalt i verden finder du Bloomingvilles populære designprodukter til boligen – fra fire unikke brands; Bloomingville, Bloomingville MINI, Creative Collection og ILLUME x Bloomingville. Måske også hjemme ved dig selv?

Multi-brand huset har siden år 2000 hjulpet hverdagens designere – dig og mig – med at indrette smukke og indbydende hjem. Det gør de ved at lancere hele fire kollektioner halvårligt samt en årlig julekollektion. På den måde kan virksomheden altid gøre forbrugernes nye ideer og drømme til virkelighed.

Udfordringen

Hvordan kan du inspirere og sælge på samme tid?

Bloomingville kom til os med ønsket om en ny digital platform, der kunne inspirere forbrugerne – både de private og professionelle – præsentere virksomhedens historie og produkter og ikke mindst drive B2B e-handel.

Det nye website skal derfor opfylde flere målsætninger. Både af den bløde og hårde slags. Sitet skal styrke forbrugernes brandopfattelse af Bloomingvilles fire brands – og fungere som en salgsmotor til forhandlere i hele verden.

Bloomingville case

Løsningen

Et inspirerende brandunivers

Bloomingvilles løsning står på et solidt teknisk fundament. Takket være integrationen til de relevante forretningssystemer opnår virksomheden høj automatisering og en optimal udnyttelse af de rige datamængder fra PIM.

Teknik er dog ikke alt. Derfor har vi skabt et design, der forstærker det digitale brandudtryk af Bloomingvilles fire brands, og sikrer en god købsrejse for både privatforbrugere og forhandlere. Her har vores fokus været på at inspirere og give lyst til at gå opdagelse i de mange produkter.

På det nye website inspirer Bloomingville eksempelvis ved at bygge bro mellem miljøbilleder og produkter. Med en brugervenlig hotspot-funktion kan du let klikke dig ind på de produkter, du ser på miljøbilledet. Helt enkelt og meget effektivt.

Enkel og effektiv B2B e-handel

Produktpræsentationen af Bloomingvilles fire brands er løftet til et nyt niveau. Alle produkter bliver vist i et inspirerende og billedrigt miljø, og i bunden af hver produktside kan du se relaterede produkter. 

For at understrege universet og hjælpe forbrugerne yderligere, præsenterer Bloomingvilles Creative Director sine egne favoritter. Derudover byder websitet på en lang række tekniske og salgsunderstøttende funktioner, eksempelvis B2B e-handel og muligheden for at sælgere og agenter kan oprette en ny kunde direkte i NAV og foretage køb for kunden.

Bloomingville website hotspots
Inspirerende brandunivers mobil
Bloomingville varekort mobil

Processen

I mål på seks måneder

Bloomingvilles nye website er resultatet af et tæt samarbejde mellem det tekniske og konceptuelle team hos os og Bloomingvilles IT- og Marketingafdeling. Processen så sådan ud:

  • Foranalyse med afklaring af brugerbehov og forretningsmål
  • Udvikling af brugernes købsrejse (B2C & B2B)
  • Udarbejdelse af design
  • Etablering af integrationer til NAV og PIM
  • Implementering af design og opbygning af webshop
  • Uddannelse og efterfølgende opbygning af content-sider
  • Test og lancering

Arbejdet har kun taget seks måneder – fra første møde til endelig lancering.

10 års erfaring med B2B e-handel opnået på 6 måneder

Gennem de sidste 10 år har vi hjulpet 20+ interiør- og møbelvirksomheder med at få succes med B2B e-handelsløsninger.

Det har givet os en unik viden om, hvad der virker (og ikke virker) inden for strategi, design og teknologi i interiør- og møbelbranchen.

Den viden har vi samlet i et 6-måneders udviklingsforløb, så interiør- og møbelvirksomheder kan få succes med B2B e-handel nemmere og hurtigere.

Forløbet hedder Espresso M, og det var fundamentet for vores arbejde med Bloomingville. Med Espresso M fik Bloomingville 10 års erfaring med B2B e-handel på 6 måneder.

Læs mere om Espresso M.

Bloomingville storytelling med Helenes favoritter

Resultatet

Websitet driver forretningen

Bloomingville har med sit nye website forbedret sit digitale udtryk, så det matcher virksomhedens brand. Løsningen resulterer dog i (meget) mere:

  • Bloomingville har sat sine designprodukter frem i det digitale udstillingsvindue, så forhandlere og slutbrugere let kan se, hvad de ikke kan undvære i denne sæson.
  • Bloomingville tager nu aktiv del i købsrejsen, hvilket inspirerer brugerne og understøtter virksomhedens salg.
  • Websitet er gået fra at være en digital ordreblok til at være en opsælgende B2B webshop.
  • Bloomingvilles medarbejdere har fået et intuitivt miljø, hvor du som redaktør let kan bygge sider uden ekstern hjælp.

Kort fortalt: I dag trækker websitet Bloomingvilles forretning fremad – modsat tidligere, hvor det gamle site holdt virksomheden status quo.

Branche

Interiør og møbler

Løsning

Globalt website med tre sprogversioner

Platform

CMS og e-handelsplatform: Dynamicweb
PIM: Salsify
Integration til NAV og PIM
ERP: NAV

Produktvarianter

7.000 stk.

Ydelser

Digital strategi, B2B e-handel, PIM, B2C website, Design, Content, Teknisk implementering, Marketing

Ny inspirerende digital platform til Bloomingville
pim-brian

Vil du også have succes med e-handel?

Så er det Brian, du skal tale med. Det koster ingenting, og du risikerer højst at få et godt råd med på vejen.

Brian Mikkelsen
CSO / E-handelsspecialist
+45 26 89 43 04
brian.mikkelsen@twoday.com