Tillykke til alle nyuddannede. Hvis I var i tvivl, så har jeres lange uddannelse faktisk en betydning - også selvom regeringen mener, der kan skæres ét år af jeres kandidatuddannelser.
En udmelding fra regeringens seneste reformudspil i 2022, som man nemt kan undre sig over, når en af Danmarks største sektorer er viden, og når vi har travlt med digitaliseringens hastige skridt.
Jeg har ikke nødvendigvis de endegyldige svar på, hvordan vi sikrer den rette uddannelse – men jeg har uden tvivl en erfaringsmæssig holdning baseret på mine 30 år i IT-branchen.
Uddannelsesinstitutionerne har et minimum ansvar
Jeg oplever, at unge i dag tager sig mere tid til at finde deres fremtidige uddannelses- og levevej, end min generation gjorde. Blandt andet gennem sabbatår, forskellige jobs og frivillige kurser. Ud fra det perspektiv, kan jeg godt se, at der er et rationale i at få de studerende hurtigere igennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet.
Nogen vil måske også mene, at det er muligt at lære det hele på den halve tid, men er det reelt det? Og hvad bør der indgå i “det hele”?
Jeg mener, at universiteterne som minimum bør have ansvaret for at sikre, at der kommer den rette mængde af nyuddannede ud i forhold til efterspørgslen på jobmarkedet. Her viser en undersøgelse foretaget af Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA, at der vil mangle 22.000 IT-uddannede i 2030, heriblandt særligt kandidater med mellemlange og videregående uddannelser. En prognose, der peger på, at tidligere og eksisterende tiltag fra universiteterne og regeringen ikke lever op til ansvaret om at sikre det rette udbud i forhold til efterspørgslen.
Spørgsmålet, om hvorvidt vi kan nå det hele på den halve tid på kandidatuddannelserne, må afhænge af, hvad “det hele” er. Uafhængigt af uddannelsernes længde, mener jeg, at uddannelsesinstitutionerne (og regeringen) også har et minimum af ansvar for, at de nyuddannede får de rigtige kompetencer med i bagagen til arbejdsmarkedet.
Når jeg ansætter nyuddannede IT-profiler, oplever jeg overordnet, at dem, der kommer med en længere uddannelse, også har haft tiden til at få teknisk erfaring. Her kan man retorisk spørge: "Vil man helst ansætte den, der har læst bogen på uddannelsen, eller den der både har læst bogen og tilegnet sig erfaringer?"
IT er et håndværk, der både kræver teoretisk og praktisk oplæring, og derfor er der også en naturlig grænse for, hvor meget kortere vi kan gøre IT-uddannelserne.
Virksomheder har ansvaret for plads til videreuddannelse
Vi kan ikke negligere, at skiftet fra studielivet til arbejdslivet altid vil være stort. Når virksomheder glædeligt tager imod de nyuddannede, som kommer med ny viden og indsigt, så har vi også et ansvar for at få de nyuddannede godt ind på arbejdsmarkedet. Vi skal nok lære dem op i processer, arbejdsgange og faglighed, hvor blandt andet graduate-programmer er oplagte til at give nyuddannede en blød overgang til arbejdsmarkedet. Vi håber bare på, at universiteterne har formået at ruste de nyuddannede til at vide, hvordan de på et minimum kan udføre opgaven, de skal ind og løse.
Udover en god start på arbejdsmarkedet, så hviler der også et andet tungt uddannelsesmæssigt ansvar på virksomhedernes skuldre: Videreuddannelse.
Jeg mener, vi skal give vores medarbejdere de bedste rammer for, at de kan uddanne sig løbende gennem deres karriere - det er blevet en nødvendighed. Både for at IT-selskaber kan vedblive at få relevante opgaver og stille med stærke kompetencer inden for den nyeste IT-viden. Og samtidig for at sikre en vedvarende høj medarbejdertilfredshed, da løbende videreuddannelse er og fortsat bliver en rekrutteringsmæssig efterspørgsel særligt inden for IT.
Det kræver uddannelse at fortsætte som et videnssamfund
Med et øget fokus på løbende videreuddannelse gennem karrieren, kan tanken strejfe, at det er underordnet, om kandidatuddannelserne er et eller to år lang. I min optik har det dog en betydning.
Jo mere moden vores samfund bliver inden for IT, desto mere erfaring får vi og desto mere grunduddannelse er der brug for. De første IT-jobs krævede ikke nogen specifik uddannelse, men blev givet til dem, der kunne finde ud af det. I dag har IT-branchen kun fået (og får fortsat) flere og flere værktøjer og teknologier, som kræver mere uddannelse. Hvis ikke vores uddannelser kan følge med i forhold til at lære nyuddannede den grundviden, vores efterhånden videnstunge branche besidder, sakker vi bagud. En vigtig del af vores vidensamfund smuldrer. Og vi vil blive overhalet af udlandet.
Det kræver uddannelse, hvis vi i Danmark fortsat vil leve af viden.
