
twoday – dit webbureau i Aalborg
Det er langt fra ligegyldigt, hvilke samarbejdspartnere du vælger – ikke mindst når det gælder de forretningskritiske processer, der ligger til grund for din forretning.
Hos twoday har vi - med base blandt andet i Aalborg - samlet alle de kompetencer, du har brug for, under ét tag. Uanset om du leder efter eksperter i digital marketing, SEO, Google Ads, Facebook, e-commerce eller noget helt sjette, har vi den rigtige specialist siddende hos os.
Vi har været i gamet længe, og som digitalt bureau i Aalborg kender vi de fleste af de udfordringer, du sidder med i relation til dit website, din webshop, dit PIM-system og alle de andre hjørner af dit IT-landskab.

Vi er med på, at "one size fits all" tankegangen sjældent passer til virkeligheden. Ofte er de konkrete udfordringer meget specifikke og handler om de konkrete løsninger og systemer, netop du bruger. Derfor har vi specialiseret os i forskellige platforme. Vi kan ikke hjælpe med alt. Til gengæld er vi specialiserede og super skarpe på Umbraco, DynamicWeb og HubSpot, mens vi i PIM-verdenen er særligt skarpe til både DynamicWeb-PIM, Perfion, inriver og Struct.
Men digital marketing er meget mere end teknik, bits og bytes. Vi kan også hjælpe dig med din digitale strategi, brugerrejser, UX, design, branding, content, inbound marketing og marketing automation – listen kunne fortsætte i det (næsten) uendelige. Pointen er: Vi kan næsten altid hjælpe dig i en af vores afdelinger i Odense, København, Aarhus, Aalborg, Skanderborg, Kolding og Herning. Og ellers sender vi dig hellere end gerne videre til en konkollega. Det vigtigste er din forretning.
Vi skaber klarhed i datakaos
Vores dataanalytikere er specialiseret i at analysere og fortolke komplekse datasæt. Ved at anvende avancerede analysemetoder identificerer vi mønstre, tendenser og sammenhænge, der kan hjælpe din virksomhed med at optimere processer, øge effektiviteten og maksimere resultaterne.
Om teknologien hedder det ene eller det andet er ikke så vigtig. Teknologien er blot et middel til at nå dine mål. Vores konsulenter og dataspecialisters kompetencer i Aarhus dækker alle discipliner inden for Business Intelligence og Analytics. Og som verificeret Microsoft Partner og Azure Partner med mange års know-how i bagagen er vi et trygt valg, når det kommer til et samarbejde.
Vi tør godt love, at selvom arbejdet med dine mange data kan fremstå komplekst, så er det endelige udbytte alt andet end det. Nemlig en letforståelig dataoplevelse, der kan hjælpe dig med at opnå lavere churn, bedre cashflow og skarpere beslutningsprocesser.
Webbureau centralt i Aalborg
Vi holder til i en gammel industribygning i Vestbyen, som vi har gjort til vores egen. Stilen er rå – egentlig meget ulig os – men også upoleret, og det kan vi godt spejle os i.
Vores kolleger fra de andre faggrupper giver os ikke kun flere modstandere at vælge mellem, når vi skal spille bordfodbold – de er med til at sikre, at vi kan levere specialiserede ydelser på en lang række felter, og at vi kan dække dine digitale behov 360 grader.
Vi er i øvrigt 3.000 specialister fordelt over hele Norden – heraf mere end 1.000 i Danmark.


God arbejdsplads – gode resultater
Dygtige medarbejdere hænger ikke på træerne. Derfor er det mere end vigtigt at tilbyde gode arbejdsforhold og et arbejdsmiljø, der giver lyst til at komme ind på kontoret.
Derfor gør vi meget ud af det sociale liv på kontoret; både i hverdagen og i forbindelse med de mange fester, hyggearrangementer og aktiviteter, som ikke mindst vores personaleforening arrangerer. Ingen idéer er for skæve eller skøre.
Vi er uhøjtidelige, men tager vores faglighed alvorligt. Vi tager også frokosten alvorligt – den indtager vi på naborestauranten Ulla T, som er kendt af de fleste aalborgensere.
Men når alt kommer til alt, handler det selvfølgelig om den værdi, vi skaber for vores kunder. Her kan du læse, hvad de siger om os.