On-demand webinar:
Sådan lever du op til bogføringsloven, når du er i BC Cloud
Business Central Cloud er godkendt af Erhvervsstyrelsen som standardsystem, der lever op til kravene i den nye bogføringslov.
Hvis du benytter dig af Business Central Cloud, betyder det, at du som udgangspunkt er godt dækket ind i forhold til krav om digital bogføring og opbevaring af data, IT-sikkerhed og automatisering af bogføringsprocessen – men vi vil gerne forklare dig, hvad det helt konkret betyder for dig.
På dette webinar bliver du klogere på, hvordan du helt konkret er dækket ind – og hvad du skal være særligt opmærksom på.
Anna Lene Andersen og Kenneth Fuglsang guider dig, så du har ro i maven omkring den nye bogføringslov og din situation. Webinaret er rettet mod dig, som allerede er i skyen, og som gerne vil være sikker på at leve op til de nye krav.
Agenda
• Introduktion
• Om bogføringsloven – hvor står vi nu?
• Er Business Central godkendt som regnskabsprogram?
• Hvordan er jeg dækket ind med Business Central Cloud – og hvad skal jeg være særligt opmærksom på?
• Sådan lever du helt konkret op til den nye bogføringslov, når du er i skyen.
• Sådan støtter Continias produkter dig
Om foredragsholder
Kenneth Fuglsang Christensen
Director of Operations
Han brænder for at gøre en forskel for kunderne, og har en særlig evne til at optimere processer. Han er nok den bedste løsningsarkitekt, der findes, og du kan stille ham et hvilket som helst teknisk og/eller fagligt spørgsmål i forbindelse med Business Central og IT-systemerne omkring det, og du vil få et svar og en løsning, du kan bruge. Han er ofte hjernen bag større projekter, og han skaber succes og værdi netop dér, hvor han får en finger med i spillet.
Anna Lene Andersen
Senior Consultant
Med sine mange års erfaring med Continias løsninger og ikke mindst med hendes arbejde som slutbruger på den anden side af skrivebordet forstår og kender hun om nogen kundernes udfordringer, når det kommer til finans. Hun er dedikeret og servicemindet og sætter en ære i at hjælpe vores kunder til et mere digitalt bogholderi.