Microsoft Fabric Engineer - introduktion
Dette kursus henvender sig til udviklere, der ønsker at få et indblik i mulighederne for at bygge en komplet Data Platform løsning i Microsoft Fabric.
Med Microsoft Fabric behøver du ikke at sammensætte forskellige tjenester fra flere leverandører. I stedet kan du nyde godt af et superintegreret, end-to-end og brugervenligt produkt, der er designet til at forenkle dine analytiske behov.
Om twoday's Microsoft Fabric Engineer introduktionskursus
Dette kursus fokuserer på pro-code mulighederne og henvender sig primært til Data Warehouse og Business Intelligence udviklere. Du vil få indsigt i, hvordan du kan bygge en komplet dataplatformsløsning i Microsoft Fabric, også kendt som "Data Lakehouse architecture" eller "Modern DW architecture." Kurset er relevant for dig, der enten ønsker at udvikle en ny løsning eller migrere en eksisterende. Hvis du er nysgerrig på Microsoft Fabric, er dette kurset for dig.
Gennem hele kurset vil vi arbejde med en case, der giver dig praktisk erfaring med de værktøjer og teknologier, som Microsoft Fabric tilbyder. Du vil lære om deres styrker og begrænsninger, især i situationer hvor der er flere mulige løsninger til en given opgave.
Kurset kan sagtens tages alene, men det kan med fordel kombineres med Microsoft Fabric Analyst kurset, hvis du ønsker et komplet overblik og dybere indsigt i hele Fabric platformen.
Kursets indhold
Kurset er bygget op omkring 4 temaer. Der er løbende opgaver som giver hands-on erfaring og mulighed for at arbejde med Microsoft Fabric på egen hånd:
Fabric som end-to-end analytisk platform
OneLake, Lakehouse og Delta Lake
Apache Spark, Notebooks og Dataframes
Data transformation med PySpark og SQL
Dato, sted, pris og tilmelding
Kurset afholdes løbende i København og Aarhus.
Kurset koster kr. 4.000 ex. moms pr. person med fuld forplejning, og der er maks. 10 deltagere.
Bemærk at vi tilbyder rabat ved flere tilmeldinger, ligesom individuelle og firmaspecifikke forløb også er mulige. Kurset kan også afholdes på engelsk. Kontakt os, hvis du vil vide mere.
Tilmeld dig kurset her:
Om din underviser
Just Blindbæk, Principal Architect
Just Blindbæk har undervist i Microsoft Business Intelligence i de seneste 15 år og samtidigt implementeret løsninger hos nogle af Danmark største virksomheder. Derudover har han været en del af private preview på Fabric og har dermed 1 års erfaring på den ellers helt nye platform.
Just sætter en ære i at gøre undervisningen meget praktisk. Der er derfor rig mulighed for at stille konkrete spørgsmål og få svar.