Cloud-udvikler
Cloud-teknologi har revolutioneret måden, hvorpå virksomheder håndterer deres IT-infrastruktur og leverer digitale løsninger. Cloud-udvikling tilbyder en fleksibel, skalerbar og omkostningseffektiv tilgang til hosting, lagring og behandling af data, hvilket giver virksomheder mulighed for at fokusere på innovation og vækst.
Det kræver solid erfaring at udvikle en velfungerende cloud-løsning, der passer til din virksomhed nu og i fremtiden. Hos twoday har vi mange års erfaring med at udvikle cloud-løsninger. Derfor er vi sikre på, at vi også har de rette kompetencer til at hjælpe med udvikling af din cloud-løsning.
Her på side kan du læse mere om, hvordan en cloud-udvikler fra twoday kan hjælpe dig med at komme i mål med dit cloud-projekt, og hvilke cloud-teknologier vores udviklere koder i.
Find en cloud-udvikler i dag, der kan hjælpe dig med at komme i skyen i morgen
Nu om dage er der ikke mange, der stiller spørgsmålstegn ved, om Cloud mon er kommet for at blive. Spørgsmålet er snarere, hvordan man kommer i skyen – og hvem der skal hjælpe med at få det til at ske.
At få udviklet en optimal cloud-løsning kan være en udfordrende opgave. Særligt hvis ikke du har de nødvendige kompetencer in-house til at udvikle løsningen.
Mangler du en kompetent cloud-udvikler eller måske flere udviklere til at udvikle din nye cloud-løsning? Find en udvikler i dag, der kan hjælpe med at udvikle din cloud-løsning i morgen.
Cloud-teknologier
Vi arbejder hver dag på at opfylde vores mål om at tilbyde markedets bedste IT-konsulenter og cloud-udviklere til vores kunder og samarbejdspartnere i hele Danmark.
Vi investerer betydelige ressourcer i vores udvikleres faglige udvikling for at sikre, at de altid har de rette kompetencer og den nødvendige erfaring inden for en bred vifte af cloud-teknologier.
Her finder du de cloud-teknologier, vi udvikler i:
On-demand data hvor som helst med en cloud-løsning
Den tekniske definition af Cloud Computing er on-demand tilgængelighed af datasystemressourcer – især datalagring, udregninger og databehandling uden aktive handlinger fra brugerens eller virksomhedens maskine(r). Udtrykket bruges generelt til at beskrive datacentre, som er tilgængelige for mange brugere over internettet.
En mere jordnær udlægning er, at Cloud Computing giver virksomheder og privatpersoner mulighed for at tilgå løsninger via internettet i stedet for at skulle have software installeret på egne servere. Det indebærer en lang række fordele – og naturligvis også nogle potentielle ulemper.
Fordele ved cloud
Fordelene er blandt andet en yderst høj grad af tilgængelighed og sikkerhed, da dine data i en cloud-løsning vil ligge spredt på forskellige datacentre. Desuden vil du kunne skalere dit behov op og ned, og dermed slipper du for at betale for dyr hardware i perioder, hvor du ikke har behovet. Samtidig er det nemmere at vedligeholde og opdatere software – alt sammen parametre, det gør cloud til en omkostningseffektiv måde at arbejde på.
Ulemper ved cloud
Ulemperne ved cloud kan være, at du er nødt til at vælge rigtigt, når du vælger samarbejdspartner. Det rette setup kræver den rette ekspertise under hele IT-projektet, så sørg for, at din samarbejdspartner har styr på tingene. Det kan også være, din virksomhed opererer i en branche, hvor der er særlige sikkerhedskrav, der betyder, at du er nødt til at vælge en on premise-løsning.
IT-løsning vi har udviklet
twodays udviklere har været med til at udvikle en lang række af IT-løsninger for både små, mellemstore og C25-virksomheder inden for forskellige brancher.
Når du vælger en cloud-udvikler eller en anden IT-konsulent fra twoday, får du med garanti en kompetent ressource på dit team. Læs nedenfor om en række cases, hvor vores cloud-udviklere har spillet en central rolle i kundernes succes med deres IT-løsninger.
Vores proces for at matche vores cloud-udviklere med jer
En vellykket IT-løsning kræver en god kombination mellem den konkrete opgave og den rigtige konsulent. Når du skal have løst en cloud-udfordring, finder vi den eller de IT-konsulenter, der har præcis de kompetencer og den erfaring, lige netop du efterspørger. Vi kan typisk gå i gang med at løse opgaven allerede få dage efter, vi har taget den indledende snak med dig, og den aftale, vi indgår, vil altid være baseret på fleksible vilkår. Om vores samarbejde er begrænset til få dage eller kører over flere måneder – eller endda år – er i princippet ligegyldigt for os. Vi leverer det, I har brug for, på den måde, I har brug for.
Vi begynder med jer og jeres projekts behov
I den indledende fase af vores samarbejde går vi i dybden med jeres behov for cloud-udvikling. Sammen identificerer vi de nødvendige kompetencer samt det antal IT-konsulenter, som opgaven kræver for at resultatet bliver optimalt. Det kan være I har brug for en enkelt konsulent eller et komplet team, alt afhængigt af jeres IT-projekts størrelse og kompleksitet.
Vi præsenterer jer for et muligt match
Når projektets kompetencebehov er blevet identificeret, præsenterer vi jer for vores cloud-udviklere, der er kvalificerede til at imødekomme kravene til jeres IT-projekt.
I vælger IT-konsulenterne til jeres projekt
Efter at I har haft mulighed for at møde vores cloud-udviklere, står det jer frit for at udvælge en eller flere af IT-konsulenterne, som I finder mest egnede til jeres specifikke projekt.Vi laver en aftale
Efter valget af en eller flere af vores udviklere begynder vi processen med at udarbejde en samarbejdsaftale, der er skræddersyet til jeres projekt. I har mulighed for at fastlægge tidslinjen for samarbejdet, og aftalen udformes med fleksible vilkår. Dette muliggør løbende tilpasninger i aftalen i løbet af vores samarbejde for at sikre det optimale resultat.
IT-konsulenten starter hos jer – gerne med det samme
Når samarbejdsaftalen er på plads, kan vores cloud-udvikler starte på samarbejdet med jer og begynde at udvikle på jeres nye IT-løsning. Du vurdere om vores konsulent skal arbejde fra din virksomheds lokation eller fra et af vores kontorer i Danmark. Vi anbefaler en fastlagt dag om ugen, hvor udvikleren arbejder fra et af vores kontorer, hvilket giver mulighed for faglig sparring med vores erfarne specialister.
Har du brug for en cloud-udvikler, eller ønsker du at høre mere om et muligt samarbejde?
Hvis du står og mangler en eller flere udviklere på dit IT-projekt for at komme i mål til tiden, så er en ekstern IT-konsulent en god og hurtig løsning.
Vi svarer meget gerne på dine spørgsmål omkring vores cloud-udviklere, og på spørgsmål ang. et muligt projektsamarbejde med dig.
Kontakt vores en af vores Client Relations Partnere i København, Aalborg eller Aarhus i dag og hør mere om vores udviklere inden for cloud-udvikling.
Mikael Svensson
Senior Client Relations Partner,
København
mikael.svensson@twoday.com
+45 28 56 92 52
Lars Dalgaard Nielsen
Senior Client Relations Partner,
Aarhus & Aalborg
lars.d.nielsen@twoday.com
+45 25 23 41 69