Skip to content

Derfor er Customer Insights fundamentet for din succes

Når du er i markedet efter et website, har du en lang række bokse, der skal tikkes af. Der er alt det synlige – CVI’et, tone of voice, særlige features og funktioner – og så er der alt det andet: Teknikken, sammenhængen med dine øvrige systemer og sikkerheden for, at tingene spiller. Og at du kan få assistance, hvis der er noget, der kræver en hjælpende hånd. 

Men alt dette er lige meget, hvis dit website fejler på det ene parameter, der virkelig betyder noget: At overbevise målgruppen om, at din virksomhed er det rette valg for dem. 

Det vigtigste er derfor at kende din målgruppe. Og derfor er Customer Insights afgørende for, at din investering i et nyt website bliver en succes. 

twoday-situation-aarhus-64-1280

Hvorfor køber dine kunder af dig?

Hvad er årsagen til, at dine kunder vælger dig? Når vi stiller det spørgsmål til en beslutningstager i en virksomhed, er det første svar næsten altid, at det handler om at have det rette produkt eller den rette service på hylden. Og det næste argument er, at virksomheden har nogle dygtige medarbejdere, som kunderne sætter pris på at samarbejde med. 

Vores erfaring viser imidlertid, at de rigtige svar er langt mere komplekse end som så. Det rette produkt eller den rette service er en forudsætning for overhovedet at være på markedet, så det er afgørende, at vi kommer et par spadestik dybere ned. Og her kommer Customer Insights ind i billedet. 

Hvad er Customer Insights? 

I twoday tilbyder vi en række forskellige ydelser under paraplyen Customer Insights.

  • Workshops – blandt andet kickoff-workshops og målgruppeworkshops med kunder, medarbejdere eller fokusgrupper) 
  • Kvalitative interviews og spørgeskemaer 
  • Dataanalyse 
  • Målgruppeanalyse – herunder persona-beskrivelser 
  • Desktop-analyse – herunder konkurrentanalyse og analyse af digital tilstedeværelse

Målgruppeanalyse og personas – hvem vil du ramme?

Hvis du vil ramme den rigtige målgruppe, skal du vide, hvordan den ser ud, og hvilke behov den har. Derfor er en målgruppeanalyse det rigtige sted at begynde, og et væsentligt redskab er at lave personas-beskrivelser.  

En persona er en karakter, som er en kondenseret version af din ideelle kunde (ICP), og personaen beskriver den kundetype, som du gerne vil ramme med dit budskab. 

Din persona bliver stykket sammen på baggrund af både kvantitative og kvalitative data, og du får det bedste billede, hvis input fra dine sælgere og andre med kundekontakt bliver suppleret med interviews med eksisterende, tidligere eller potentielle kunder. 

Målgrupper og personas

Kundeinterviews giver dyb viden

Netop dine kunder ligger inde med yderst værdifuld viden. Og det gælder både de kunder, du har nu, samt dem, der af forskellige årsager ikke lægger penge hos dig længere.  

Årsagerne til deres valg og fravalg er dyrebar information – er I blevet fravalgt på grund af kvaliteten, prisen, sortimentets bredde, leveringsforholdene, rådgivningens kvalitet eller noget helt sjette?  

Har kundens forretning ændret sig, så dine produkter eller services simpelthen ikke længere er relevante? Eller er der sket ting på indersiden af deres organisation, som gør, at I skal ændre jeres markedsføring for igen at virke relevante? 

Alt det kan du kun vide, hvis du spørger. Og det kan vi hjælpe dig med. Enten med spørgeskemaundersøgelser eller kvalitative interviews – vi kommer med et gennemprøvet undersøgelsesdesign og justerer det til formålet i samarbejde med dig.

Den interne viden skal bringes i spil

Dine medarbejdere – og ikke mindst dine sælgere og andre i kundevendte funktioner – har en enorm viden om kunderne, deres bevæggrunde og deres handlemønstre. Husker du at drage nytte af den viden? Bliver den spredt ud til hele organisationen? 

Vi kan lave workshops eller dybdeinterviews med dine sælgere og kundeservicemedarbejdere, hvor vi tømmer deres hoveder for viden – viden, der kan omdannes til indsigter, som kan bruges i kommunikations- og salgsmateriale og udgøre fundamentet for jeres online-aktiviteter; herunder jeres website. 

Desktop-analyse giver indsigt

Dele af indsigtsarbejdet kan foretages bag skærmen. Når vi har fået en introduktion og relevante materialer fra jer, kan vi løbe de første meter uden at skulle involvere andre mennesker. Vi laver konkurrentanalyse, kommunikationstjek, content-audit og lignende leverancer – baseret på faglighed, erfaring og fornemmelse for de dynamikker, der er på spil, når en potentiel kunde leder efter en ny leverandør. 

De indsigter, vi får i analysearbejdet, er nøglen til at lykkes med de projekter, vi gennemfører sammen med jer; eksempelvis når vi hjælper med marketingstrategier og –planer eller content-arbejde. Den viden, vi oparbejder, bliver til værdi for dig. 

Workshops – fra løs snak med en fast retning

Vi ved det godt – en workshop kan rime på masser af løs snak, kaffe og spild af tid. Men hvis den bliver faciliteret rigtigt, er en workshop en virkelig nyttig (og i mange tilfælde nødvendig) enabler. En måde, hvor vi kan blive klogere på jer. Og gøre jer klogere på jer selv. 

Vi har årelang erfaring med at facilitere workshops om alt fra personas over content og tone of voice til UX, branding og alle mulige andre hjørner af salgs- og marketingverdenen. 

Og kaffen? Den tager vi gerne med. 

Workshops - fra løs og snak med en fast retning
Kvantativ analyse - brug dataanalyse til at få mere kundeindsigt

Dataanalyse – kvalificér din indsigt med data

Kvalitativ analyse kan en masse – men data er nu engang data, og hvis du måler de rigtige ting på den rigtige måde, får du brugbare svar. 

Vi er ikke gift med bestemte systemer, men bruger de redskaber, der passer til opgaven. Om det er heatmaps via Hotjar, måling og tracking af website-trafik via Google Analytics 4, Piwik Pro eller Matomo, SEO-analyse med Screaming Frog eller noget helt andet afhænger fuldstændig af, hvad der giver din virksomhed værdi. 

Skal vi tale om, hvordan du bliver klogere på dine målgrupper?

Lad os tage en snak og se, hvordan I får et dybere kendskab til jeres kunder, så I kan målrette jeres salgs- og marketingindsats? 

Bonnie Groth Frølund

Head of Marketing Consulting 
+45 32 26 68 17 
bonnie.frolund@twoday.com