
Styrk din medlemsorganisation med digital innovation
Viser du den forskel, du gør som organisation overfor dine medlemmer?
Er et eller flere af disse punkter vigtige for din organisation:
- Pleje og servicering af dine medlemmer?
- Opsøge og tiltrække nye medlemmer?
- Styre dine events eller kurser professionelt?
Hvis en eller flere af ovenstående punkter står øverst på din organisations digitale agenda/dagsorden, så læs med her.
Medlemsorganisationer står med disse udfordringer:
- Det er svært at hverve nye medlemmer
- Det er vanskeligt at sikre, at eksisterende medlemmer oplever, at de får “value for money” i form af ny viden og inspiration
- Det er svært at fastholde sin relevans som organisation
- Det er svært at “walk the talk” som thought leader
- Det er svært at sikre, at netværket mellem medlemmerne er engagerende, inspirerende og værdiskabende
- Det er en stor opgave at strukturere eksekveringen af events og sikre en professionalisme omkring dem
- Det er en udfordring at lave og udleve en brandfortælling, som understøtter det gode arbejde, din organisation gør for jeres medlemmer – politisk som praktisk
Stor erfaring med at arbejde med organisationer
I twoday har vi stor erfaring med at arbejde med organisationer – specielt dem, der har medlemmer. Hos twoday brænder vi for at arbejde med organisationer, der har medlemmer. Vi forstår de unikke udfordringer, som medlemsorganisationer står overfor. Eksempelvis:
- Hverve nye medlemmer: Hvordan tiltrækker I nye medlemmer og fastholder dem?
- Walk the talk som thought leader: Hvordan kan I styrke jeres position som en førende stemme inden for jeres felt
- Engagerende netværk: Hvordan kan netværket mellem jeres medlemmer blive mere engagerende og værdiskabende?
- Professionel eventstyring: Hvordan kan I strukturere og afholde events med høj professionalisme?
- Digital brandfortælling: Hvordan kan jeres digitale brandfortælling bedre understøtte det gode arbejde, I gør for jeres medlemmer, både politisk og praktisk?

Hvervning af nye medlemmer er dyrt og svært
At tiltrække nye medlemmer er en konstant udfordring for enhver medlemsorganisation. Det kræver en strategisk tilgang, hvor man forstår målgruppens behov og interesser. Ved at bruge data-drevne indsigter og målrettede kampagner kan I effektivt nå ud til potentielle medlemmer. Det handler om at skabe værdi og vise, hvordan medlemskabet kan gøre en forskel for dem.

Walk the talk som thought leader
For at blive opfattet som en thought leader er det vigtigt at leve op til denne position. Dette indebærer at dele viden, indsigt og erfaringer, der kan inspirere og vejlede andre. Det kræver også, at I er modige og tager stilling til de svære problemstillinger, som fylder noget hos medlemmerne. Gennem regelmæssige opdateringer på sociale medier, udgivelse af blogindlæg og afvikling af webinars eller fysiske seminarer/events kan I styrke jeres autoritet og troværdighed – så længe der er en rød tråd.
Det handler om at være en pålidelig kilde til information og innovation. For at lykkedes med dette skal I sætte jer nogle strategiske mål for, hvilke agendaer I sætter øverst i jeres kommunikation og reelle indsatser.
Dernæst skal I lægge en plan for, hvad der skal kommunikeres og dermed produceres. Forud for dette er det vigtigt at få lagt et stærkt kommunikativt fundament. Når der er defineret en tone of voice, er det essentielt at den bliver implementeret internt, så kommunikationen flyder ensartet fra jeres organisation.

Engagerende netværk
Et stærkt og engagerende netværk mellem medlemmerne er afgørende for en medlemsorganisations succes. Ved at facilitere netværksmuligheder såsom workshops, netværksmøder og online fora kan I skabe en platform, hvor medlemmerne kan dele erfaringer og støtte hinanden. Dette skaber en følelse af fællesskab og øger værdien af medlemskabet.
Igen er det vigtigt, at I i dialogen med medlemmerne får input til, hvad der faktisk er relevant ift. events ud over de events, som understøtter jeres strategiske agenda. Eller sagt på en anden måde: Ligesom det naturligvis er vigtigt, at jeres aktiviteter understøtter strategien, er det mindst lige så vigtigt, at medlemmerne bliver hørt og har indflydelse på, hvad I faciliterer.

Professionel eventstyring
Events er en fantastisk måde at engagere medlemmerne på og vise organisationens professionalisme. Ved at planlægge og gennemføre events med høj standard kan I sikre, at deltagerne får en positiv oplevelse. Dette inkluderer alt fra logistik og programplanlægning til markedsføring og opfølgning. Professionel eventstyring viser, at I tager jeres medlemmer og deres oplevelser seriøst.
To ting er vigtige her: For at skabe en uniform oplevelse i mødet med jeres organisation – for eksempel i form af et et webinar, en konference eller et ERFA-møde – er administrationen af jeres events supervigtigt. Ud over den åbenlyse tidsbesparende fordel, der er ved at benytte et administrationssystem, er det helt afgørende, at der er en ensartethed og konsistens i jeres kommunikation omkring jeres events.
Branding som fundament
En stærk brandfortælling er essentiel for at kommunikere jeres værdier og mission. Det handler om at skabe en sammenhængende og autentisk fortælling, der afspejler det arbejde, I gør for jeres medlemmer – både politisk og praktisk.
Branding er ikke kun historiefortælling. Det er også det visuelle møde med jeres organisation, hvor en ensartethed i kommunikationen med brugeren styrker brandet.

Ikke alle er ens
Når vi færdes online, har vi en forventning om at blive mødt lige præcis dér, hvor vi er lige nu, og med budskaber, som er relevante for lige præcis os. Derfor skal I tænke jeres kommunikation individuelt – måske ikke til den enkelte person, men til den enkelte målgruppe. Det skaber nærvær og relevans og en oplevelse af, at I som organisation forstår det enkeltes medlems behov.

Processen fra ‘øøøh’ til ‘aaah’
1.
Indsigt
Vi skal forstå din forretning, dit marked og dine målgrupper. Derfor afholder vi en eller flere workshops. Vi vil også meget gerne tale med din virksomheds kunder. Arbejdet giver grundlag for det videre arbejde.
2.
Strategi
Vi definerer og samler din virksomheds brand position, brand promise og value propositions i et strategisk brandhus. Det sikrer, at kommunikationen peger i den samme retning og bygger på de samme argumenter.
3.
Identitet
Vi udvikler din virksomheds nye brandidentitet, der giver særkende og hjælper med at indtage den ideelle position i markedet. Arbejdet inkluderer både visuelle og skriftlige elementer – fx logo, formsprog, kernefortælling og nøglebudskaber.
4.
Aktivering
Den nye brandidentitet er fundamentet for al din virksomheds kommunikation. Lige fra websitet og marketingkampagner til udvikling af PPT-præsentationer og varekort i webshoppen. Med mere end 100 specialister kan vi hjælpe med at implementere og aktivere arbejdet på tværs af de elementer, du ønsker.
Kunderne elsker brands med god skrivestil
Lyder din virksomhed som dine største konkurrenter? Det gør de fleste – og det er et stort problem, hvis du ønsker at blive genkendt, husket og valgt af kunderne. Skal vi skille og skrive dig ud fra mængden?


Brandoplægget er ikke målstregen – det er startlinjen
Din virksomheds brandidentitet – hvordan I ser ud og taler – danner udgangspunkt for alt dit arbejde. Lige fra websitet til annoncer og messematerialer.
Det er derfor afgørende at have et udtryk, som matcher din virksomhedsprofil og din målgruppes forventninger og behov. Hvis ikke du har det, risikerer alt dit gode arbejde at ramme skævt.
Når du har fået udviklet din virksomheds nye brandidentitet, er det derfor ikke målstregen, men startlinjen for al din fremtidige marketing.

Løsningen
I twoday bringer vi teknologi i spil for at løse vores kunders forretningsmål og organisatoriske udfordringer. I en skøn forening af Microsofts Customer Insights og Umbraco CMS kan vi skabe et stærkt fundament, som understøtter medlemmer og interessenters brugerrejser. På tværs af de digitale såvel som fysiske kanaler, de bevæger sig i.
Men før teknologien bringes i spil, er vi nødt til at få et brandfundament på plads. En email, der rammer målgruppen på det rette tidspunkt, men som har et uskarpt budskab, er værdiløs. Derfor skal der etableres dels en kommunikativ platform og dels en skarp og understøttende visuel oplevelse af jeres organisation, som understøtter jer kommunikation.
Vigtigheden for en ensartet oplevelse i mødet med organisationen er stor. Jo mere relevant man er som organisation, jo flere medlemmer får man, og jo færre eksisterende medlemmer mister man.
Med Umbraco CMS kan vi bygge en værktøjskasse, som gør det muligt at skræddersy unikke brugerrejser på dit website, der understøtter de målgrupper, som skal serviceres digitalt. Kombineret med en tæt integration til Microsoft Customer Insights kan disse brugerrejser understøttes af intelligente emailflows og en indsigt i brugerens adfærd, som er yderst værdifuld i forhold til at skabe relevant og personaliseret indhold.
Vi oplever, at flere af vores kunder bruger meget tid på at administrere kurser og events. Herudover er der ikke en ensartet afvikling af events som fx seminarer, webinarer og kurser. Dette giver en ikke uniform oplevelse af organisationens brand og udtryk, og samtidig kræver den administrative opgave enormt meget tid.
Med vores løsning fjerner vi administrationsfnidder og skaber tid til, at jeres medarbejdere kan skabe reel værdi i organisationen.