Skip to content

Aflys kampen mellem best-of suite og best-of-breed

Kampen mellem best-of-suite og best-of-breed kan få IT-folk til at diskutere i det uendelige, men lad os punktere den konflikt én gang for alle – for der er ingen konflikt.

Der er fundamentalt set tale om to forskellige IT-strategiske tilgange, som hver især kan være det helt rigtige valg. Med en best-of-suite tilgang får du en løsning, hvor rammerne er lagt fast på forhånd, og hvor du har adgang til de værktøjer, som leverandøren af suiten – eksempelvis DynamicWeb – har udvalgt. Den tilgang kan være den helt rigtige, hvis suiten passer til netop din forretning og dine behov.

Best-of-breed er en anden strategisk tilgang, hvor du sammensætter lige præcis den software og de applikationer, der er bedst til lige præcis det, de skal. Det giver færre “ud af boksen”-muligheder og potentielt mere friktion, men også en frihed til at vælge potentielt langt mere specialiserede og skræddersyede løsninger.

I twoday vil vi ikke bidrage til religionskrigen, for vi ved af erfaring, at det rigtige valg afhænger af den konkrete kontekst.

twoday-situation-aarhus-55-1280
composable-commerce

Composable – det agile valg

Når vi er i dialog med en virksomhed, der skal bygge eller opdatere deres e-commerce løsning, lander snakken stadig oftere på composable commerce.

Composable er en it-arkitektonisk tilgang, der lægger sig tæt opad best-of-breed strategien. Hvor en monolit-løsning består af en række “sammensyede” komponenter og applikationer, er composable en arkitektur, hvor funktionaliteterne bliver pakket i mindre moduler. Hvert modul understøtter en helt specifik proces og løser en helt bestemt opgave – fuldstændig sammensat til din forretning.

Den altoverskyggende fordel ved disse moduler er, at de kan fjernes, tilføjes eller ændres i takt med, at behovene i din forretning ændrer sig. Holdt op mod en situation, hvor hele dit system skal skiftes eller kodes kraftigt om på grund af en eller anden ekstern påvirkning, giver composable dig en helt anden kontrol med din e-commerce løsning.

Composable IT-arkitektur giver agile løsninger

Det, at det er enkelt og smertefrit at udskifte et modul, når du har brug for det, gør composable til den mest agile løsning på markedet. Den løst koblede struktur giver dig mulighed for at forme lige præcis den IT-arkitektur, du har brug for til din virksomhed – og mulighed for at fravælge de funktioner, du alligevel ikke bruger.

Netop økonomien vil typisk også være et sted, hvor en composable IT-arkitektur afviger fra en lukket løsning. Det er ikke givet, at den modul-baserede løsning er billigere; til gengæld er du ikke længere låst til en løsning, din tekniske gæld stiger ikke, og det er nemmere at få opgraderet din løsning. Dermed bliver din Total Cost of Ownership (TOC) lavere

twoday-situation-aarhus-160-1280

Er composable det samme som MACH?

Du er givetvis stødt på begrebet MACH-arkitektur i relation til composable commerce – men de to ting er ikke det samme.

MACH dækker de fire egenskaber, der i høj grad understøtter composable commerce.

Microservices. Små services, som hver især udfører en specifik funktion.

API-first. API’er sikrer, at dine systemer kan tale sammen.

Cloud-native. Hosting i skyen giver mere computerkraft, øget sikkerhed og mindre vedligehold.

Headless. Adskillelse af frontend og backend giver frihed til at designe både brugerfladen og backenden, som I ønsker.

Derfor bør du overveje composable

Der er mange holdninger til de tekniske argumenter for og imod en composable commerce-løsning, men set med forretningsbriller er der en række forhold, som for mange virksomheders vedkommende taler for composable:

  • Bedre overblik over omkostningsstrukturen
  • Skalérbarhed og fremtidssikring
  • Agilitet og tilpasningsevne
  • Kortere time-to-market 

Ikke mindst det sidste punkt er væsentligt at bide mærke i. Det er ofte IT-systemer, der bremser forretningen – simpelthen fordi systemerne ikke er bygget til at løse nye opgaver, der opstår som følge af uforudsete hændelser eller ændringer et sted i værdikæden. Med et composable setup er det nemt og hurtigt at udskifte det modul eller den microservice, der er nødvendig for at kunne omstille sig til den nye virkelighed. 

Client Director Jacob Gammelby Stenhaug

Skal vi tale om fremtidens e-commerce?

Jacob kigger hellere end gerne på din forretning og giver sit bud på, hvilken IT-arkitektur der passer til lige netop dig.

Jacob Gammelby Stenhaug
Client Director
+45 27 53 00 12
jacob.gammelby@twoday.com