Opkøb styrker twoday som end-to-end leverandør af Microsoft-teknologier
twoday indleder 2023 med et opkøb af selskabet CTGlobal og styrker dermed sin position som markedsledende leverandør af Microsoft-teknologier. Et opkøb, der længe har været i støbeskeen og understøtter selskabets strategi om at være end-to-end partner for kunder, der har valgt en Microsoft strategi.
Med opkøbet af CTGlobal (herefter CTG), der har base i Herlev, kommer twoday tættere på målet om at kunne tilbyde kunderne løsninger på tværs af hele Microsoft porteføljen.
“Vi er i twoday allerede i dag stærkt repræsenteret i forhold til at hjælpe vores kunder inden for Microsofts mange forskellige løsningsområder med selskaber som twoday kapacity, twoday Two-Many og twoday A/S. Med opkøbet af CTG stiller vi os endnu stærkere i markedet med deres specialer indenfor Cloud dækkende områderne Infrastructure, Security og Modern Work”, lyder det fra Lars Berthelsen, landedirektør i twoday.
“Dét, at CTG er så stærke på Infrastructure og Security, bliver en stor force for os og vil virkelig komplementere vores andre kompetencer i den danske del af twoday. Det er helt klart et strategisk opkøb fra vores side, som skærper forretningen yderligere og underbygger vores markedsposition”, lyder det uddybende fra Lars Berthelsen.
twoday kapacity har allerede et velfungerende samarbejde med CTG
twoday kapacity og CTG har længe haft et godt samarbejde og været fælles om mange større enterpriseløsninger, hvor CTG har bygget infrastrukturen op omkring twoday kapacity’s dataydelser.
“Det er helt klart et samarbejde, der nu vil accelerere med opkøbet og skabe muligheder for endnu flere fælles løsninger. Løsninger, som naturligt også vil inddrage andre enheder i twoday Danmark, så vi på den måde kan servicere vores kunder endnu bedre”, fortæller Lars Berthelsen.
“Vi oplever, at kunderne efterspørger flere og bredere leverancer. I takt med, at Microsofts forskellige løsningsområder smelter mere og mere sammen, stiller det krav til os som leverandør. Med opkøbet af CTG bliver vi en endnu stærkere strategisk samarbejdspartner og vil kunne hjælpe kunderne på tværs af deres Microsoft IT-landskab“, siger Lars Berthelsen.
CTG etableret som “Thought Leaders” i Microsoft Partner økosystem
CTG blev grundlagt i 1999 af Kent Agerlund, og i 2011 kom Peter Odgaard med som partner i en selskabsform, der også har Peter Colsted i ejerkredsen. Virksomheden tæller i dag 30 ansatte fordelt på to lokationer i Danmark, USA og Estland og har siden sin grundlæggelse haft en ambition om at være blandt de stærkeste leverandører indenfor Microsoft teknologier.
“CTG er utrolig stærke på Microsoft teknologier og har et dybt og indgående kendskab til disse produkter og tjenester. Så stærke, at Microsoft gennem flere år har tildelt MVP-priser til flere af virksomhedens eksperter. Dét vidner om en stærk tilgang til at understøtte og opbygge de bedste løsninger til gavn for hele samfundet”, lyder det fra twodays danske landedirektør.
Grundlægger af CTG Kent Agerlund er udover titlen som Microsoft MVP i Enterprise Mobility også udnævnt som Microsoft Regional Director. En unik titel, der kun indehaves af 160 af verdens førende teknologieksperter udvalgt specifikt for deres dokumenterede ekspertise på tværs af Microsoft platforme, samfundsansvarlighed og engagement i forretningsledelse.
“Udnævnelsen har bidraget til at etablere Kent og CTG som ”Thought Leaders” i Microsoft Partner økosystemet, hvilket vi bruger aktivt i dialogen med kunder om teknologiløsninger og forretningsmålsætninger”, siger Peter Odgaard Jensen, CEO i CTG.
Der er ingen tvivl om, at der hersker stor respekt om CTG for deres ekspertviden indenfor digitale transformationer og dybe kendskab og forståelse for Microsoft platforme, hvilket også fremgår af kundebasen, der tæller prominente navne som Grundfos, Aarhus Kommune, DR og Aller.
Med CTG fortsætter twoday opkøbsstrategien
Med opkøbet favner den danske del af twoday syv selskaber med en omsætning, der fordeler sig jævnbyrdigt mellem det offentlige og det private marked.
Ifølge Lars Berthelsen fortsætter man strategien med at kigge ind i interessante opkøb, der passer ind i økosystemet og vil styrke twoday på tværs.
“Vi skal hele tiden fokusere på at udbygge vores kompetencer i forhold til efterspørgslen i markedet, så vi har en bredde til at flankere både eksisterende og kommende kunder. Det kan enten være i et opkøb som dette med CTG, hvor vi posionerer os stærkt i forhold til Microsoft løsninger eller opkøb som dét, vi foretog i twoday Co3 i slutningen af 2022 med opkøb af Tea Solutions, der kommer med en unik specialistviden. Dermed gør vi os stærke på både det private og offentlige marked”, siger Lars Berthelsen.
…
Om twoday
twoday er et nyt nordisk IT-selskab, der i efteråret i 2022 blev solgt ud af Visma-koncernen for at fokusere på de konsulentcentriske selskaber med fokus på leverancer af digital transformation og forretningsskritiske IT-løsninger til de mere end 8.000 kunder.
På tværs af Norge, Sverige, Finland, Litauen og Danmark tæller twoday 2.200 højtkvalificerede medarbejdere, som i tæt samarbejde med kunder og samarbejdspartnere arbejder hver eneste dag for at skabe værdi gennem teknologi og data for at gøre hverdagen nemmere for samfund og virksomheder.
Om twoday Danmark
twoday dækker i Danmark over virksomhederne twoday Co3, twoday kapacity, twoday IT Minds, twoday Two-Many., twoday A/S, Tabular Editor og fra i dag også twoday CTGlobal. Der er i Danmark over 750 ansatte og omsætningen lød i 2022 på DKK 850 millioner.
…
For yderligere information
Randi M. Rimdal, Head of Marketing and Communication, twoday A/S, tlf. +45 53 61 63 36