Skip to content

Førende udbyder af IT-konsulentydelser bliver til “twoday”

Mar 9, 2023 1:33:28 PM twoday Press Releases
Førende udbyder af IT-konsulentydelser bliver til “twoday”

Førende udbyder af IT-konsulentydelser bliver til “twoday”

Custom Solutions-divisionen i Visma blev pr. 30. september 2022 udskilt fra moderselskabet med henblik på at skabe en selvstændig førende nordisk udbyder af IT-løsninger og konsulentydelser med fokus på digital transformation. 

Den nye virksomhed lancerer nu sit eget nye brand, “twoday”. Virksomheden beskæftiger over 2.200 højt kvalificerede it-konsulenter og softwareudviklere på sine 30 kontorer over hele Norden og i Litauen med fokus på kundespecifikke IT-løsninger, softwareudvikling, business applications, GovTech, Data & AI og cloud-løsninger. Lanceringen af twoday er en af de største indenfor den nordiske tech-branche i de sidste ti år, og virksomheden er i dag leverandør af avancerede digitale løsninger til mere end 8.000 kunder i den private og den offentlige sektor. Selskabet har hovedkontor i København og vil fortsat blive ledet af tidligere divisionsdirektør Carsten Boje Møller, der er udnævnt til koncernchef for twoday.

I Danmark vil Lars Berthelsen også fremadrettet være landeansvarlig for de seks selskaber og over 700 medarbejdere i Kapacity, Tabular Editor, Two-Many, Co3, IT Minds og Visma Consulting, der indgår i twoday.

"Det tidligere Visma Consulting ændrer navn til twoday, mens vores søsterselskaber har så stærke brands i Danmark, at de som endorsed brands indsætter twoday foran deres selskabsnavn", lyder det fra Lars Berthelsen, administrerende direktør i twoday (Danmark).

Markant nordisk spiller gearet til vækst
twodays aktiviteter går tilbage til Vismas overtagelse af Sirius IT i 2010. Virksomheden er gennem sine mange år med organisk og opkøbsdrevet vækst vokset til at være blandt Nordens største udbydere af digitale IT-services med en omsætning på over EUR 300 mio. og en indtjening (EBITDA) på omkring EUR 50 mio.

“Med strategisk og finansiel støtte fra vores nye ejer CVC Capital Partners (CVC), en af verdens førende investeringsvirksomheder, er twoday godt rustet til at fortsætte sin vækstrejse. Selskabets ambitiøse vækstplaner indebærer blandt andet en tredobling af omsætningen inden for de næste fem år, såvel organisk som gennem opkøb,” udtaler Carsten Boje Møller, koncernchef i twoday.

twoday har i dag aktiviteter i Danmark, Norge, Finland, Sverige og Litauen, som alle hører til blandt verdens mest teknologisk avancerede samfund. Samtidig overvejes en mulig ekspansion til omkringliggende lande, hvor twoday vil kunne udnytte sin knowhow og erfaring fra sine kernemarkeder.

Medarbejdere bliver medejere
Som en markant aktør inden for digital transformation har twoday ambitioner om at være den foretrukne arbejdsplads blandt talentfulde IT-folk i de lande, hvor virksomheden er repræsenteret. Man har i virksomheden fokus på at vokse ved at investere i de mest talentfulde IT-medarbejdere med henblik på at udvikle innovative digitale løsninger rettet mod kundernes og samfundets mest presserende udfordringer.

“Vores ambition er at tilbyde et meningsfyldt og udfordrende  arbejde med spændende projekter og teknologier, som samtidigt bidrager til det samfund, som vi er en del af. Det er også meget vigtigt at have de rette selskabsværdier og gode incitamentsordninger for, at vi kan tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere,” siger Carsten Boje Møller.

twoday har allerede i dag høj medarbejdertilfredshed og -engagement og lancerer nu et investeringsprogram, der giver medarbejderne mulighed for at blive aktionærer i selskabet, hvorved de som ejere på lige fod med CVC kan få del i virksomhedens succes og fremtidige værditilvækst. 

Ny identitet symboliserer partnerskab og innovation
twoday symboliserer virksomhedens tætte samarbejde med kunder, samfund og naturligvis til medarbejdere, hvor målet er at udvikle branchens bedste digitale løsninger til nutiden såvel som til fremtiden. twoday symboliserer desuden, at samarbejde og ligestilling udgør vigtige værdier for virksomheden samt i interaktionen med kunderne.

“Vi ønskede et navn, som afspejler, at vi altid er til rådighed for vores kunder, at vi er til stede, effektive og leverer til tiden - og det mener vi, at twoday gør”, siger Carsten Boje Møller.

Om twoday
twoday er en førende udbyder af IT-services med fokus på digital transformation i hele Norden, som leverer forretningskritisk teknologi og datadrevne løsninger til mere end 8.000 kunder i såvel den offentlige som den private sektor. Med den samlede knowhow fra sine mere end 2.200 IT-specialister arbejder twoday tæt sammen med kunderne om at levere innovative løsninger, der kan transformere virksomheder og samfund. Virksomheden var tidligere en del af Visma, og bygger sin forretning på organisk og opkøbsdrevet vækst, hvilket twoday forventer at accelerere yderligere som selvstændig virksomhed. twoday ejes af virksomhedens medarbejdere og fonde, der rådgives af investeringsvirksomheden CVC Capital Partners. I Danmark indgår Kapacity, Tabular Editor, Two-Many, Co3, IT Minds og Visma Consulting i twoday og omfatter over 700 medarbejdere. For yderligere oplysninger henvises til www.twoday.com og www.twoday.dk

Om CVC Capital Partners
CVC er en førende kapitalfond og investeringsrådgivningsvirksomhed med et netværk af 25 kontorer fordelt i Europa, Asien og USA og har aktiver under forvaltning for ca. EUR 133 mia. Siden etableringen i 1981 har CVC sikret sig tilsagn for mere end EUR 163 mia. fra nogle af verdens førende institutionelle investorer inden for sine private equity- og kreditstrategier. Fonde forvaltet eller rådgivet af CVC er investeret i mere end 100 selskaber på verdensplan, som samlet omsætter for ca. EUR 100 mia. og beskæftiger mere end 550.000 medarbejdere. For yderligere oplysninger om CVC henvises til www.cvc.com. Følg os på LinkedIn.

 

For yderligere information

-Carsten Boje Møller, koncernchef i twoday

Telefon +45 21 48 84 31

-Lars Berthelsen, landeansvarlig og administrerende direktør i twoday (Danmark)

Telefon +45 53 61 63 36

-Randi Mehrenst Rimdal, Head of Marketing and Communication, twoday (Danmark)

Telefon +45 53 61 63 36 

image received via email

 



Relaterede artikler