Skip to content

Fra tekstil til teknologi: kærlighed til processer

Ina Gaarde, Business Developer
januar 2025

Nå du taler med Ina, bemærker du hurtigt, at hun er en pragmatisk, nysgerrig og løsningsorienteret kvinde – og ikke mindst at hun har fart på. Hun elsker at have fingeren på pulsen og se, hvordan gode processer gør en forskel. I dag arbejder hun som Business Developer hos twoday og er ansvarlig for kunder i fashionbranchen – men hendes vej dertil har ikke været snorlige. Hendes karriere er et eksempel på, hvordan erfaring fra én branche kan bruges som styrke i en anden.

twoday

Fra tekstil til teknologi 

Efter at have arbejdet 20 år i fashionbranchen, hvor Ina har beskæftiget sig med alt fra indkøb og logistik til salgsbackup og e-commerce, stod det klart, at det ikke var tøjet og metervarerne, der tiltrak hende. “Det var processerne, købmandskabet og energien i branchen, der fangede mig lige fra dag et,” forklarer hun med et smil. I fashionbranchen oplevede hun, hvordan processerne gik hurtigt, og hvordan evnen til at tilpasse sig forandringer var altafgørende. 

Med en uddannelse som administrationselev og en HD fra CBS i bagagen har Ina arbejdet som intern konsulent i en modevirksomhed, hvor fokus var på at skabe synergier og implementere nye processer og IT-løsninger, og senere hen som ekstern konsulent i IT-branchen. Hendes forståelse for den samlede værdikæde og processer har vist sig som en styrke for både kunder og kolleger. For evnen til at forstå samt formidle processer til andre er en kunst i sig selv. En kunst som Ina mestrer til fulde, gør andres arbejde nemmere og skaber tryghed hos kunderne.  

twoday

At finde glæden i IT-branchen 

I dag har Ina ansvaret for både forretningsudvikling og kunder inden for fashionbranchen hos twoday.

“Jeg er generalist, når det kommer til tech, men specialist inden for min branchevertikal, fashion. Jeg ser mig selv hænge i helikopteren og lynhurtigt sætte mig ind i kundens arbejdsgange, muligheder og udfordringer værdikæden igennem. Samtidig ved jeg, hvilke værktøjer, vi har i tech-værktøjskassen til at imødekomme kundens behov operationelt som strategisk. Men selve den tekniske udførelse lader jeg mine enormt kompetente kolleger i teamet om,” siger hun ydmygt. Hendes job kræver en forståelse for kundernes behov og en evne til at tænke holistisk.  

Ina fungerer som bindeleddet mellem kunderne og udviklerne, hvilket kræver stærke formidlingsevner og en god forretningsforståelse.

“Jeg elsker at være involveret i kundernes forretning og tage dem med på en digitaliseringsrejse, hvor vi udfordrer, optimerer og fremtidssikrer deres hverdag. Det giver mig en kæmpe glæde og tilfredsstillelse,” fortæller hun med stor begejstring i stemmen. 

"Jeg er generalist, når det kommer til tech, men specialist inden for min branchevertikal"

ina-gaarde-portrait-1280

En stærk tilknytning til mennesker og værdier 

Før Ina kom ind i konsulentbranchen, havde hun en bekymring for, hvordan det ville være at arbejde som ekstern IT-konsulent. Det har overrasket hende positivt at arbejde hos twoday som konsulent og mærke det oprigtige nærvær og tætte samarbejde med kunderne samt respekten og forståelsen for medarbejdernes privatliv og det hele menneske. “Jeg var skeptisk i starten, men oplever og mærker dagligt en autenticitet både fagligt og privat,” siger hun. twoday er en virksomhed, der sætter mennesket i centrum, og det mærker hun hver dag. 

“Det at vi er produktet på hylden betyder, at vi skal investere i hele mennesket for, at vi som produktet yder vores bedste. Det mærker jeg hos twoday, hvor der bliver skabt plads til trivsel og udvikling,” fortæller hun og understreger samtidig, hvor meget hun værdsætter de gode kolleger og det uformelle miljø. “Vi griner hver dag, og jeg glæder mig altid til at komme på arbejde,” fortsætter hun. 

Altid et skridt foran

For Ina handler jobbet om at hjælpe kunderne med at tilpasse sig en branche, der er i konstant forandring. En branche, hun kender som sin egen bukselomme, men også en branche, der er meget dynamisk og følsom over for konjunkturer, forbrugernes adfærd og lovgivning. Alt sammen områder, som hun skal holde sig opdateret på, så hun kan gøre en forskel for kunderne. “Jeg elsker at arbejde i et miljø, hvor jeg kan hjælpe med at optimere og digitalisere forretningsprocesser. Mit mål har altid været at gøre tingene smartere,” fortæller hun. 

Og netop dét – en drivkraft mod smartere løsninger, fokus på tætte relationer og en uovertruffen evne til at forstå kundernes behov og tilpasse løsninger, gør Ina til en stærk spiller i twodays branchevertikal, Fashion, og en inspiration for både kolleger og kunder. 

Man kan ikke blive andet end i godt humør, når man har talt med Ina og føle, at man får boostet sin energi. 

twoday

Den første store kærlighed 

Inas første store projekt som konsulent hos twoday har virkelig haft stor betydning for hende. Hun var med til at implementere FaVa hos Our Units, som sit første projekt – og hun var med i hele processen fra den indledende kop kaffe til færdig implementering. ”Det var sådan et fedt projekt, og jeg kunne virkelig mærke menneskerne i organisationen – og jeg følte, at vi gjorde og gør en forskel”, fortæller hun stolt. Selvom det er noget tid siden, har Ina stadig ugentligt kontakt til virksomheden og bygger videre på den tætte relation og det gode partnerskab.  

I balance og en drivkraft helt indefra 

Ina lever i balance, både med sit arbejde og en tilværelse som 7-7 mor til to drenge med masser af fodbold og eget behov for at være aktiv og skabe oplevelser. For som hun understreger, er det muligt at balancere det hele hos twoday som arbejdsplads. Hun tanker energi op i naturen med højt til himlen og søger dagligt Lillebælt til en løbetur og vinterbadning.  “Som vinterbader tager jeg kontrollen over tankerne og finder roen via meditative, dybe vejrtrækninger. Det giver et kick og en følelse af energi og velvære”, forklarer hun.  

Hun har i sin karriere turdet tage springet fra intern konsulent til den anden side af skrivebordet og ud i arbejdet som ekstern IT-konsulent. Ina vælger sine veje med hjertet og nysgerrighed. Det gør hende i stand til at fordybe sig i projekter, hvor hun ikke blot leverer resultater, men også sætter et personligt aftryk på opgaven og relationerne. 

"Vi griner hver dag, og jeg glæder mig altid til at komme på arbejde."

fashion-og-it-inspriationsdag-8-1280

Tag dit næste
karriereskridt i dag 

Vil du være med til at udvikle IT-projekter, der gør en forskel for samfundets borgere og virksomheder?

I twoday bliver du en del af en arbejdsplads, der giver dig tid til dét, der tæller. Vi fokuserer på mennesker  - for det, der virkelig betyder noget, er dem, vi er sammen med.