Skip to content

Vigtigheden i et stærkt fundament - også i cloud

Andreas Sobzcyk,
Principal Consultant

Februar 2025

Andreas Sobczyk har altid været logisk tænkende, haft en skarp teknisk forståelse og en passion for at bygge ting – både i skyen og i sin fritid.   

Det har bragt ham i spidsen for store cloud- og datacenterprojekter, hvor han sikrer virksomheder et stærkt fundament for skalerbare og sikre løsninger. 

Hans tidlige nysgerrighed for Microsoft Azure har formet hans karriere som specialist og strategisk rådgiver i cloud-sikkerhed hos twoday. Hans ekspertise har desuden gjort ham til en anerkendt Microsoft MVP og en vigtig stemme i tech-miljøet. 

Med sin erfaring og indsigt har Andreas derfor også et skarpt blik for, hvor cloud-teknologien bevæger sig hen. 

twoday

Kørebanen blev lagt i folkeskolens afsluttende år 


"I de sidste år af folkeskolen brugte jeg meget af min fritid på computerspil. Det stod hurtigt klart for mig, at jeg let kunne forstå det tekniske bag det hele – lidt ligesom når jeg hjalp min far med at reparere biler og intuitivt forstod maskinrummet," fortæller Andreas, da han bliver spurgt, hvornår han vidste, at han skulle arbejde med IT.  

Med en uddannelse som datatekniker og elevtid hos både Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet fik Andreas en god start på sin karriere, der førte ham til jobbet som tekniker hos DR med fokus på infrastruktur og datacentre. Sideløbende begyndte opblomstringen af cloudteknologien, og Andreas fik blandt andet mulighed for at snuse til området gennem nogle projekter med eksterne konsulenter. Konsulenter, som senere skulle vise sig at blive Andreas’ tætte kolleger. 

Med Andreas' nye rolle som konsulent i twoday og cloud-teknologiens fremmarch tog hans faglige udvikling for alvor fart. Over de sidste otte år har han bevæget sig fra tekniker til at være en af de førende eksperter inden for Microsoft Azure. 

"Jeg indså hurtigt, at cloud var fremtiden, og jeg kunne simpelthen ikke lade være med at fordybe mig i teknologierne bag," fortæller Andreas, der i dag er blandt de mest erfarne inden for sikkerhed i Azure Cloud. 

Ifølge Andreas selv skyldes hans dybe ekspertise i høj grad hans analytiske tilgang. "Jeg kan ikke lade være med at bryde en problemstilling, der interesserer mig, ned til konkrete løsninger," siger han. 

Andreas bygger sikre cloud-løsninger (og biler og huse) 

Med rockmusik på fulde drøn på højtalerne, går Andreas rundt med hammer og sav for at renovere sit hus i Fredensborg. Når ikke det er huset, er det en af hans mange biler, han optimerer med skrue og bidetang i sin fritid. Alt sammen med det formål at skabe et stærkt fundament – for husets levetid og bilens kørsel. 

På samme måde handler hele Andreas arbejde om at få sit team til at bygge virksomheders fundament i Azure Cloud.  

“Man kan sige, at vi bygger huset. Støber fundamentet, opsætter væggene og lægger tag på, og derefter kan kunden selv udfylde deres hus. Et vigtigt udgangspunkt for at sikre huset mod uventede gæster og uforudsigeligt stormvejr”, fremhæver Andreas.  

Det er dog ikke altid, at fundamentet kommer først, selvom det teoretisk er den rigtige rækkefølge. Andreas estimerer, at omkring 60 % af alle kunder allerede er i cloud og er gået i gang med at “indrette deres hus”, før de har gjort sig tanker om fundamentet. “Det er heldigvis aldrig for sent at tænke i sikkerhed” tilføjer Andreas. 

Opbygningen af virksomheders cloudfundament bliver selvfølgelig gjort virtuelt. En proces, der ifølge Andreas kræver, at der for en stund etableres et parallelt IT-miljø. Og da de fleste IT afdelinger har travlt i forvejen, kræver det ofte nogle ressourcer for at kunne drive processen, indtil man er flyttet ind i “huset”.  

“Man kan sige, at vi bygger huset. Støber fundamentet, opsætter væggene og lægger tag på, og derefter kan kunden selv udfylde deres hus. Et vigtigt udgangspunkt for at sikre huset mod uventede gæster og uforudsigeligt stormvejr.”

Andreas Sobczyk - 1 (2)

Når et ekspertstempel har betydning 

For at blive i husmetaforen: Forstil dig, at du skal bygge et nyt hus og vælge en entreprenør - hvad vælger du ud fra? Her er der stor sandsynlighed for, at du gerne vil se dokumenteret erfaring. 

Det har Microsoft naturligvis også tænkt over i forhold til deres leverandører af Azure Cloud. Derfor uddeler de årligt forskellige grader af specialiseringer, og ikke mindst uddeler de den anerkendte MVP-titel (Most Valuable Professional) til profiler, der på eget initiativ deler ud af viden på bedste vis om et af Microsofts produkter. Denne titel er Andreas blevet tildelt hele fire gange. 

“MVP-titlen betyder, at man automatisk bliver inviteret til at holde oplæg på flere konferencer, hvilket er noget, jeg virkelig brænder for. Det giver mig også en ekstra motivation til at holde mig opdateret på mit område”, forklarer Andreas. 

Derfor har Andreas også godt styr på, hvad fremtiden bringer, når det kommer til cloudsikkerhed. 

twoday

Et kig ind i cloud-krystalkuglen 

Når Andreas bliver spurgt om de mest markante cloud-tendenser, vi vil se i den nærmeste fremtid, peger han på den eksplosive vækst inden for AI, som automatisk skabetr et øget behov for cloud-løsninger. 

Heraf vil blandt andet hybrid-cloud (det vil sige muligheden for at bevare dele af sin infrastruktur on-premise samtidig med, at øvrige dele rykkes i cloud) blive en fremtrædende tendens. Med andre ord er det en måde at kombinere sikkerhed og kontrol – og apropos sikkerhed, så er det også et område, som kun vil få øget opmærksomhed, når vi snakker cloud. 

“Fokus på sikkerhed bliver stigende, fordi mange virksomheder har kastet sig ud i cloud, uden helt at vide, hvad de gør - samtidig med at vi ser et øget cybertruselsniveau. Det skaber et øget behov for hjælp til de områder, der hedder platform engineering, hybrid cloud og sikkerhed rundt om cloud løsninger - altså hele fundamentet i cloud”, fortæller Andreas. 

Områder, der er særlig nødvendige for virksomheder, der ønsker at vækste, uden, at teknologien spænder ben. Her kan Andreas supplere med et konkret eksempel fra en kunde, hvor et nyt veludført cloud-fundament har været afgørende for deres succes. 

“De gik fra at være et lille start-up til i dag at være en velvoksen scale-up. De var i forvejen på Azure cloud, men havde et ustabilt fundament, der ikke kunne håndtere deres vækst. Det resulterede i flere systemmæssige nedbrud og cyberangreb, som betød store summer af tabt fortjeneste. Vi hjalp dem med at få styr på deres Azure-miljø og gav dem en version 2.0 af hele deres set-up, som konkret har fjernet nedbrud og angreb, og deraf resulteret i øget indtægt”, fortæller Andreas. 

Her uddyber Andreas, at hans vigtigste opgave i sådanne projekter er at forklare forretningsværdien i sikkerhedsløsninger. “Jeg skal vise, hvordan sikkerhedsløsninger både skaber værdi for forretningen og udviklingen – uden at gå på kompromis med sikkerheden. Det er jo ærgerligt først at prioritere sikkerhed, når uheldet er ude. Safety-first gælder også, nå vi taler om cloud” afslutter Andreas.  

Tag dit næste
karriereskridt i dag 

Vil du være med til at udvikle IT-projekter, der gør en forskel for samfundets borgere og virksomheder?

I twoday bliver du en del af en arbejdsplads, der giver dig tid til dét, der tæller. Vi fokuserer på mennesker  - for det, der virkelig betyder noget, er dem, vi er sammen med.