Bliv ERP Graduate
Vores ERP-spor er til dig gerne vil arbejde med kombinationen af forretningsforståelse, økonomi og IT. Du er måske nysgerrig på Microsofts univers inden for virksomhedsadministration, og som en del af sporet bliver du også certificeret inden for Microsoft Dynamics 365 Business Central, som er et af de mest populære ERP-systemer i verden
Som ERP Graduate får du mulighed for at kickstarte din karriere i IT-konsulentbranchen. I løbet af to år vil din læring og uddannelse have høj prioritet, og du kommer til at opleve en hurtig udvikling af dine faglige og personlige kompetencer.
Som Graduate i vores ERP-spor kommer du til at arbejde med hele processen omkring implementeringen af et ny ERP-system – helt fra planlægning og forventningsafstemning med kunden til træning og support, når projektet er live.
Hvem er du?
Som en del af ERP-sporet kan du vælge at gå konsulentvejen eller udviklervejen. Fælles for dem begge er en interesse for samspillet mellem forretningsforståelse, kommunikation, IT og økonomi.
Som konsulent vil du være kundens primære kontakt, som rådgiver dem i den rigtige løsning, processer og teknologier. Som forretningskonsulent vil du typisk have lignende uddannelse: Cand.merc. Erhvervsøkonomi, Cand.merc. AUD, HA IT, Erhvervsøkonomi og Informationsteknologi, PBA Økonomi og IT
Som udvikler vil du lave integrationer og tilrette løsningen, så den passer til kundens behov. Du kommer også til at lære at kode i C/AL og AL. Som udvikler vil du typisk have lignende uddannelse: Datamatiker, Datalogi og Økonomi, Bachelor Softwareudvikler eller Diplomingeniør i Softwareteknologi.
Kort om vores ERP Graduate spor
24 måneders forløb
Vi ansætter nye hold til ERP sporet hver september og marts
Fællesskab med andre
Du starter altid med andre ERP Graduates – I vil typisk være fire per opstart, men vil samtidig indgå i et større Graduate netværk i twoday
Mentorordning
Du får en mentor, som tager dig med ud til spændende kunder og bliver en fast sparringspartner i dagligdagen
Certificering
Du bliver certificeret i MB-800: Microsoft Dynamics 365 Functional Consultant
Lønnet?
Selvfølgelig! Du bliver ansat på lige fod, som dine andre kollegaer
Kodesprog
Som udvikler kommer du til at arbejde med C/Al og AL
IT-område
ERP og Microsoft Dynamics
At arbejde med ERP i twoday
ERP står for Enterprise Ressource Planning og bliver ofte kaldt en virksomheds hjerte og lunger, da det integrerer alle virksomhedens funktioner så som ordrebehandling, salg, indkøb, lagerstyring og økonomisystem. Det er altså en central del af de fleste kunders forretning.
Som Microsoft partner er vi specialiseret inden for Microsoft Dynamics 365 Business Central, som flere gange er blevet kåret til verdens bedste ERP system. Business Central er et cloudbaseret ERP-system, og flere kunder vælger at opgradere til systemet. Du vil derfor komme til at arbejde med opgraderinger, implementeringer og drift af Business Central.
Som ERP Graduate får du lov til at arbejde med forskellige typer kunder og virksomheder. Du skal være god til at bruge din analytiske sans for at forstå kundens behov og forretning – på den måde kan du bedst omsætte behov til konkrete løsninger og virkelig gøre en forskel.
-
Vores kunder har forskellige behov, så jeg lærer hele tiden noget nyt. Og selvom læringskurven er stejl, er der altid hjælp at hente fra mine kollegaer.
Anne-Kathrine Helledie MalmbergERP Graduate, twoday -
Jeg følte mig med det samme inkluderet og taget godt imod af alle. Der er en del af lære, men der er så stor hjælpsomhed blandt alle, at jeg hurtigt har udviklet mig og fået ansvar for egne opgaver.
Thias Meyer PetersenERP Graduate, twoday -
Der er et sundt arbejdsmiljø med rig mulighed for at udvikling og frihed under ansvar. Jeg har allerede oplevet at få ansvar for min egen kunde og projekt.
Johannes Byrholt HansenERP Graduate, twoday
Find din vej i twoday
Vores Graduateprogram består af fem forskellige spor alt efter hvilken teknologi, du drømmer om at arbejde med: Software Engineering, Data & AI, ERP, Customer Engagement eller Digital Experiences.
Uanset hvilken vej du vælger, giver vores Graduateprogram dig det helt rigtige grundlag til at udforske og udvikle dine talenter. Du vil udvide dine faglige og personlige kompetencer, påtage dig udfordrende projekter og opbygge et globalt netværk for at kickstarte din karriere. Sammen skaber vi din fremtid.
Har du spørgsmål til ERP sporet?
Jesper hjælper dig gerne, hvis du har spørgsmål til ERP Graduate sporet.
Jesper Poulsen
Talent Manager
jesper.poulsen@twoday.com
Det kan også være, at dit spørgsmål allerede er besvaret i vores Graduate FAQ.