Nyudvikling af eksisterende salgsoptimeringsværktøj
Tryg
Tryg ønskede at få videreudviklet et salgsoptimeringsværktøj, der anvendes dagligt både internt og eksternt. Formålet med nyudviklingen var at spare ressourcer og penge på de konstante fejlrettelser, som værktøjet krævede.
Udfordringen
Tryg oplevede, at de brugte mange penge og ressourcer på at rette fejl i deres eksisterende salgsoptimeringsværktøj, da det var skrevet i en ældre kodebase. Værktøjets backend var kodet i PHP og uden et typebaseret framework. Dette besværliggjorde ikke kun processen med at rette fejl, men også rekrutteringen af udviklere, da det er en forældet teknologi. Med udgangspunkt i disse udfordringer fik Tryg tilknyttet to skarpe IT-konsulenter fra twoday, som besad de rette kompetencer til at vejlede processen og videreudvikle værktøjet.
Løsningen
I tæt dialog med Tryg besluttede twodays-konsulenter, at en omskrivning af salgsværktøjet var den bedste løsning - både i forhold til at fremtidssikre værktøjet, men også med henblik på at øge chancerne for fremtidig rekruttering af interne udviklere til at arbejde med værktøjet. Senere blev der tilkoblet flere funktionaliteter til systemet og endnu flere IT-konsulenter fra twoday blev tilknyttet projektet.
Det nye system blev udviklet i .NET Core 2.2 og den nyeste version af Angular. twodays IT-konsulenter var en del af processen fra dag ét og var med til at bygge strukturen bag systemet.
"Det har fungeret optimalt for os at kunne hyre kompetente udviklere, der skriver god kode og samtidig slippe for en omfattende rekrutterings- og onboardingproces. Med twoday som samarbejdspartner har vi fået dygtige udviklere og fleksible aftaler."
Frederik Lykke Holst
Afdelingsleder, Web & Business Development hos Tryg
Samarbejdet
I begyndelsen havde Tryg to IT-konsulenter fra twoday tilknyttet på fuldtid, men i takt med, at udviklingsprocessen skred frem, blev der behov for flere hænder. Samarbejdet bar præg af høj fleksibilitet, hvor Tryg kunne opskalere deres eksisterende team og få stillet kompetente IT-udviklere til rådighed få dage efter deres behov opstod.
Teknologier brugt i samarbejdet
Vil du høre mere om, hvordan vi har hjulpet andre samarbejdspartnere?
Lars Dalgaard Nielsen
Senior Client Relations Partner, Aarhus & Aalborg
lars.d.nielsen@twoday.com
+45 25 23 41 69