Skip to content

Nuuday samler rapporteringen med twoday Information Hub

Case: Nuuday

Med ’one point of entry’ sparer Nuuday tid ved at gøre det let for hele organisationen at tilgå rapporter.

case-nuuday-hero

Et ønske om en samlet rapporteringsplatform

Hos Nuuday – der er udsprunget af TDC og indeholder brands som YouSee og Telmore – sad de med en masse rapporter i form af pdf’er, Power Points og Excel-ark. Nuuday’s data team fik til opgave at konvertere den traditionelle rapportering til dynamisk rapportering – hovedsageligt via Microsoft Power BI – så det blev nemmere at tilgå rapporter i organisationen.

De forskellige rapporter blev sendt ud via maillister. Det gav både udfordringer for afsenderne, fordi de skulle vedligeholde deres maillister løbende, og for modtagerne, fordi de løbende skulle bruge tid på at opdatere, hvilke maillister de var tilmeldt, tilgå gamle mails for at finde den rapport, de havde brug for og finde ud af, hvem rapportejere var.

Derfor overvejede data teamet undervejs i processen, hvordan rapporteringen kunne samles, så det blev let for modtagerne at finde de rapporter, de havde brug for. I data teamet sad Philip Adolph, analytiker i FP&A hos Nuuday:

”Vi overvejede forskellige løsninger, bl.a. at bygge vores egen hjemmeside op med links til rapporter. Men efter at en medarbejder i vores data team blev præsenteret for twoday Information Hub til en Power BI-café, opdagede vi, at det var et produkt, der passede perfekt til vores behov.”

Efter en yderligere præsentation af produktet var Nuuday ikke i tvivl om, at det var den rigtige løsning. Nu kunne de slippe for den længere proces, det ville være at bygge noget op fra bunden. ”Det er altid nemmere, når nogen har gjort arbejdet for en,” som Philip Adolph siger.

Brugerdefineret Information Hub

Nuuday afholdt en én-dags workshop med en konsulent fra twoday for at afklare, hvad Nuuday havde behov for, og hvordan Information Hub’en bedst muligt kunne tilpasses deres behov. Blandt andet havde Nuuday et ønske om at præge den visuelle identitet på Information Hub’en, så den blev mere genkendelig for brugerne.

Indledningsvis havde Nuuday omkring 50 rapporter, der skulle ind i Information Hub’en – både pdf’er, Power Points, Excel-ark og Power BI-rapporter. twodays konsulent masseindlæste alle Nuudays eksisterende rapporter, så Nuuday hurtigt kom i luften med deres nye rapportingsportal. Fremadrettet har Nuuday mulighed for selv løbende at lægge nye rapporter ind i Information Hub.

Nuuday-Hub

Forsiden på twoday Information Hub, som samler rapporteringen hos Nuuday.

"Det har været en meget positiv oplevelse at arbejde sammen med twoday, og vi er rigtig glade for den support og udvikling, vi har fået undervejs i processen."

Philip Adolph, analytiker i FP&A hos Nuuday

Fra manuelle maillister til one point of entry

twoday Information Hub er blevet taget rigtig godt imod i Nuuday. Da den blev præsenteret til et One Finance Call – et åbent møde for alle i finansorganisationen – vandt den prisen for månedens initiativ. To måneder efter lanceringen bliver løsningen flittigt brugt i organisationen. En af Philip Adolphs opgaver er at sørge for, at endnu flere lærer at bruge Information Hub’en.

Han fortæller, at det lige efter lanceringen har handlet meget om at minde folk om, at Information Hub er her, og at det ikke længere er nødvendigt at sende links til rapporter, når man kan linke til app’en i stedet.

Statistik hjælper med at skære overflødige rapporter fra

Med twoday Information Hub er det blevet muligt at opsamle statistik på, hvor mange der anvender de forskellige rapporter – noget, der ikke har været muligt før. Derfor regner Philip Adolph også med, at indsigten i statistik giver mulighed for at skære overflødige rapporter fra, så rapportskriverne kan koncentrere sig om mere værdiskabende arbejde.

”Flere i organisationen føler, at de laver mange rapporter, og de er meget i tvivl om, hvor ofte de bliver brugt. Tidligere har de prøvet at lade være med at sende rapporter ud for at se, om der er nogen, der brokker sig. Men nu har vi mulighed for at måle mere systematisk på det,” siger Philip Adolph.
Projektet omkring implementeringen af twoday’s Information Hub har været drevet af data teamets lyst til at udvikle noget nyt og brugbart i stedet for at gøre, som man plejer.

”Der har ikke været nogen, der har sagt, at nu skal vi finde en smart rapporteringsplatform. Projektet har været drevet af, at vi gerne ville finde en smartere løsning til at få et overblik over vores rapportering. Og vi er blevet rigtig glade for resultatet,” siger Philip Adolph.

case-nuuday-office

"På sigt regner vi med, at twodays Information Hub bliver et ’one point of entry’, hvor alle rapporter er samlet, og som hele organisationen bruger. Det vil gøre, at det er nemt og hurtigt for brugerne at tilgå de rapporter, de har brug for."

Philip Adolph, analytiker i FP&A hos Nuuday

Om Nuuday

Nuuday er udsprunget af TDC og leverer tv, bredbånd, netværk og telefoni på tværs af otte brands – YouSee, Telmore, Hiper, Blockbuster, TDC Erhverv, FullRate, NetDesign og Relatel. I alt beskæftiger Nuuday omkring 4600 medarbejdere.