Respekt er nøgleordet i samarbejdet mellem Møblér og twoday
Møblér
Hvem er Møblér?
Møblér er en kæde bestående af selvstændigt ejede møbelforretninger, og der er 35 butikker fordelt over hele Danmark. Møblérs butikker er bemandet med uddannet og erfarent personale, og fagligheden såvel som kvaliteten af møblerne er i top. Møblér har desuden en meget omfattende webshop med mere end 110.000 varenumre.
Behovet
Med 35 butikker fordelt over det danske land og en webshop med et stort antal møbler i et endnu større antal varianter har Møblér-kæden i dén grad brug for en webløsning, der kan holde den tekniske tunge lige i munden. Og for en teknisk partner, der både kan levere en stabil og understøttende indsats i dagligdagen samt træde til, når tingene brænder på.
Udfordringen
Møblér stiller krav til teknikken
I møbelverdenen er overblik og datakvalitet afgørende for, at primært kunderne – men også de medarbejdere, der arbejder i virksomhedernes webløsninger – bliver præsenteret for og kan stole på de oplysninger, der bliver fremstillet.
Møbler er en varekategori, hvor antallet af varianter hurtigt overstiger 1.000 – tænk bare på en sofa, der kommer i forskellige opstillinger med forskelligt stof i forskellige farver med forskellige ben. Og når forbrugeren sidder foran skærmen og vil sammensætte netop sin helt egen sofa, stiller det store krav til den tekniske motor, der driver den brugerflade, hun møder.
Møblér har haft twoday som teknisk partner gennem mange år, og før det samarbejdede Møblér med 1st Web-teamet med Tobias Høst og Thomas Larsen i spidsen. 1st Web er siden blevet en del af twoday – og det er stadig Tobias og Thomas og deres folk, der løser Møblér-opgaverne.
“Valget faldt i sin tid på teamet på grund af deres store indsigt i og erfaring med Dynamicweb, men også fordi vi oplevede, at vi trods begrænsede udviklingsbudgetter blev prioriteret højt og fik en gennemført god service og ikke mindst sparring. Og det er i øvrigt den samme oplevelse, vi stadig har med twoday,” siger Lisa Jensen Westergaard, Onlinechef & Teamleder produkt/marketing i Møblér.
Sammen med twoday finder vi altid en god løsning. De kender vores forretning helt ud i hjørnerne og har respekt for vores virkelighed og vores budget. Det giver et godt grundlag for et positivt samarbejde.
Lisa Jensen Westergaard, Onlinechef & Teamleder produkt/marketing, Møblér
Samarbejdet
Gensidig respekt
Med de tekniske krav, der er til en løsning som Møblérs, har kæden brug for en samarbejdspartner, som kan oversætte idéer og ambitioner til virkelighed, og som forstår kompleksiteten i forretningen.
Selvom twoday i dag er en stor virksomhed med mere end 100 specialister, oplever Møblér-teamet fortsat en stor dedikation og samarbejdsvilje.
“Da vi indledte samarbejdet, var opgaven at få teknisk sparring og få løst udviklingsopgaver. Vi havde udfordringer med at få et ældre NAV-system til at spille sammen med vores Dynamicweb-platform, og her er twodays Thomas Larsen en decideret troldmand. Faktisk vil jeg gå så langt som til at sige, at han har reddet vores liv flere gange – sådan rent teknisk,” siger Lisa Jensen Westergaard.
I en online-verden, hvor kunderne forventer en friktionsløs brugerflade og en konstant oppe-tid, er det afgørende at kunne få fat i sin tekniske samarbejdspartner og kunne få løst udfordringer hurtigt.
“Hos twoday har vi en oplevelse af, at vi bliver prioriteret. Og hvis vi i et konkret projekt oplever, at det ikke er tilfældet, tager vi fat i vores kontaktpersoner og tager en åben dialog. Jeg føler, at der er en gensidig respekt – vi er på samme hold, og det er en fed følelse,” siger Lisa Jensen Westergaard.
Teknik kombineret med marketingydelser
Mens samarbejdet i begyndelsen udelukkende handlede om teknik, er det i dag udvidet til også at omfatte en andre marketingydelser.
Således leverer vi i dag blandt andet teknisk strategisk rådgivning, UX og sparring omkring SEO, ligesom vi producerer tekster til Møblérs website.
“I dag dækker samarbejdet temmelig bredt, og det er fedt at samarbejde med et bureau, hvor tingene hænger sammen. Der er styr på teknikken, og siden har vi eksempelvis fået bygget tekstforfatning på. Her er det tydeligt for os, at vi har fået en samarbejdspartner, der formår at lave et spændende indholdsunivers og tage kundernes perspektiv. Vi får gode, velresearchede og inspirerende tekster skrevet til mennesker, og de har samtidig SEO-værdi – det er fedt,” siger Lisa Jensen Westergaard.
CMS og PIM i én løsning
Netop fordi møbelbranchen er afhængig af så mange produktdata, skal der være fuldstændig styr på disse data, og på et tidspunkt bliver det nødvendigt at bruge et PIM-system (Product Information Management).
“På et tidspunkt blev det umuligt for os at håndtere og strukturere alle produktvarianter i vores NAV-system, så vi skulle have et PIM-system. Vi valgte at samle CMS og PIM i ét system – Dynamicweb – og det har været med til at optimere vores forretning. Vi bruger simpelthen færre ressourcer på at løse vores opgaver, og selvom det at arbejde med PIM kan være lidt af en opgave, synes jeg, vi sammen med twoday altid finder en god løsning. De kender vores forretning helt ud i hjørnerne og har respekt for vores virkelighed og vores budget. Det giver et godt grundlag for et positivt samarbejde”, siger Lisa Jensen Westergaard.
Vil du vide mere?
Så er det Tobias, du skal have fat i. Det koster ingenting, og du risikerer højest at få et godt råd med på vejen.
Tobias Høst
Head of Aarhus / Seniorkonsulent
+45 20 81 91 01
tobias.host@twoday.com