Skip to content

Kompleks datahåndtering ud af boksen

MENY Vin
meny-vin-case-website-forside-macbook

Det er rart at vide, inden du læser videre

MENY Vin er Dagrofas første online-butik, der sælger vin. I MENY Vin kan du købe vin fra hele verden, og udvalget spænder naturligvis over de fleste tilgængelige vintyper. 

Dagrofa består af en række kæder, som udover MENY tæller SPAR, Min Købmand, Let-Køb og Dagrofa Foodservice, som leverer til mange restauranter og kantiner i Danmark. 

I MENY-butikkerne er der – udover et bredt udvalg af dagligvarer – også et delikatesse-sortiment, der passer til vinudbuddet. 

Udfordringen

Enorme datamængder slørede overblikket

Data er en værdifuld ressource, men data kan være vanskelig at håndtere og kan give udfordringer. Det måtte MENY Vin sande, da webshoppen skulle etableres. 

Data – også i store mængder – er intet problem, så længe der er et system, der gør det muligt at bevare overblikket. Men antallet af Excel-ark og kolonner i selvsamme ark begyndte at antage et omfang, hvor det kostede alt for mange ressourcer at administrere. 

Opgaven for twoday var derfor at komme med et bud på en løsning, der kunne eliminere det manuelle Excel-arbejde og frigive ressourcer i organisationen. 

meny-vin-case-website-produktliste

Løsningen

Ny løsning bygget fra bunden

MENY Vin er ejet af dagligvare-koncernen Dagrofa, som gennem sit ejerskab af blandt andet MENY og leverancer til eksempelvis SPAR-, Min Købmand og Let-Køb-butikkerne sidder på en stor andel af det danske dagligvaremarked. 

Dagrofa arbejder på et omnichannel-setup, som skal give koncernen en unik position i markedet funderet på de mere end 116 butikker fordelt ud over landet. Det skal være nemmere for medarbejderne at arbejde med kampagner og skabe et overblik over før-og-nu priser, sikre sammenhæng mellem webshop og kataloger og lignende. 

Det forudsætter et teknisk setup, hvor data flyder nemt, hurtigt og korrekt, og det kan en løsning bygget på DynamicWeb-platformen – hvis den er bygget af en partner, der kender DynamicWeb helt ud i alle hjørner. Det gør twoday. 

“En af de altoverskyggende fordele ved at vælge en partner, der kender platformen til bunds, er, at man – positivt forstået – kan skyde en masse genveje. Der er ingen grund til at udvikle omkostningstunge specialtilretninger, hvis funktionaliteten kommer ud af boksen. Vi kender DynamicWeb PIM så godt, at vi kunne løse MENY Vins udfordringer inden for den eksisterende tekniske ramme,” siger Christian Thoft, Business Developer i twoday. 

Farvel til Excel

I mange virksomheder – store som så – bliver store mængder data styret i Excel-ark og andre systemer. Det giver ret god mening i begyndelsen, hvor data-omfanget er til at overskue, men i takt med, at forretningen vokser, har opgaven det med at svulme op til noget, der reelt bliver uoverskueligt – eller i hvert fald koster tid og kræfter at tøjle. 

I dagligvarebranchen kommer det til udtryk i alle de opgaver, der ligger i at håndtere eksempelvis priser, kampagner og kataloger. Ikke mindst pris-aspektet er en potentiel akilleshæl, fordi reglerne for at angive korrekte før-priser er ganske strikse. 

Samtidig er det afgørende at have overblik over, hvornår en bestemt vare tidligere har været nedsat, så man ikke giver kunderne et forkert billede af, hvad der er normalprisen. 

Leverancen fra twoday har i høj grad handlet om at sikre, at mange af de processer, der hidtil har været styret i regneark, nu kører i DynamicWeb. 

meny-vin-case-website-dashboard

Resultatet

Optimeret løsning på rekordtid 

MENY Vin står i dag med en online-forretning, hvor integrationen til lagerpluk er optimeret, og hvor kampagnestyringen er markant nemmere og mindre fejlbehæftet end tidligere. 

MENY Vin har med løsningen taget springet ud i et omni-channel setup og har på kort tid skabt en stor vækst med denne nye salgskanal. Udover at være dybt integreret til økonomi- og logistiksystemer er løsningen integreret til MENY Vins Customer Data Platform (CDP), som er omdrejningspunkt for kundeindsigt og marketingkanaler i MENY-kæden. 

Webshoppen tilbyder en engagerende kunderejse med gamification og arbejder desuden med datadrevet personalisering via rekommenderingsplatformen Relewise, som giver brugeren relevante, personaliserede produktforslag og søgeresultater. 

Løsningen blev tilmed projekteret og eksekveret på et halvt år, hvilket er rekordhurtigt for et projekt af denne karakter. 

“I en virksomhed som vores er dataindsigt og time-to-market afgørende parametre for at lykkes og opnå den ønskede vækst, og her har twoday spillet en afgørende rolle i processen. Vi har haft og har fortsat et tæt og effektivt samarbejde, hvor vi nyder godt af twoday-folkenes dybe indsigt i DynamicWeb-platformen og arkitekturen bag løsningen. Samtidig har det også været vigtigt for mig at have en samarbejdspartner, der kan give den nødvendige pushback og hele tiden komme med løsningsforslag, som hurtigt og effektivt kan implementeres og løfte forretningen.” 

Palle Esbensen, Kommerciel chef, MENY Vin 

meny-vin-case-website-sommelien
meny-vin-case-mobiloptimeret-website
meny-vin-case-mobiloptimeret-website
jacob-gammelby-stenhaug-twoday-client-director

Vil du optimere jeres web-setup? 

Jacob Gammelby Stenhaug er Client Director med stor ekspertise og erfaring inden for e-commerce, hvor han har hjulpet flere virksomheder med at styrke og løfte deres online forretning. Må han hjælpe dig?

Jacob Gammelby Stenhaug
Client Director
jacob.gammelby@twoday.com
+45 27 53 00 12