Skip to content

Marketing og nye webshops mere end fordobler omsætningen online

Juul’s Vin og Spiritus
Ny webshop og meget mere for Juul's Vin og Spiritus

Derfor bør du læse casen

Arbejdet med Juul’s Vin og Spiritus er fortællingen om, hvordan en hæderkronet virksomhed udvikler sin forretning digitalt.

Virksomheden blev stiftet i 1926 og tilbyder i dag et af nordens største udvalg af kvalitetsspiritus og -vin. Det imponerende udvalg sælger dog ikke helt sig selv. Der skal lidt hjælp til.

I denne case får du indblik i, hvordan Juul’s Vin og Spiritus har mere end fordoblet onlinesalget ved at kombinere teknisk udvikling, smagfuldt webdesign og taktisk marketing. Både til B2C-kunder – det kunne være dig og mig – og til B2B, eksempelvis hoteller, vinhandlere og bedre restauranter.

Lyder det interessant? Så læs med.

Udfordringen

Webshoppen er genstand for forbedring

Juul’s Vin og Spiritus kom til os i 2019. Det var der flere gode grunde til.

Først og fremmest havde de brug for at skaffe mere trafik til deres B2C webshop. Så kom næste udfordring: webshoppens teknik og design imødekom ikke kundernes behov. Der kom simpelthen for få varer i kurven.

Juul’s Vin og Spiritus ønskede derfor et marketingsamarbejde samt en ny og inspirerende B2C webshop med integration til PIM og NAV. Integrationerne skulle gøre det let for medarbejdere at håndtere og effektivisere arbejdet med produktdata i webshoppen.

Som du husker, sælger Juul’s Vin og Spiritus også til engros. De ønskede derfor, at den nye B2C webshop skulle bygges på en platform, der også kan rumme en B2B webshop.

Der var mange ting i spil. Det var en kompleks, men også klassisk, udfordring. Findes der noget bedre? Det skulle da lige være en Springbank 21 års whisky fra Juul’s kælder.

"Gennem vores samarbejde med twoday har vores onlineforretning vækstet betydeligt – både B2B & B2C. Jeg har følt mig sikker, hver gang jeg har talt med en fra twoday. Fællesnævnerne har været god dialog, stærk eksekvering og sparring på højt niveau. "

Christian Kampmann Olsen, Digital Marketingchef, Juul’s Vin og Spiritus

Juuls-case-facade-af-butikken

Løsningen

Fuld fart på digitalisering

Lad os begynde med dér, hvor det hele begyndte: behovet for marketing.

For at tiltrække mere og bedre trafik har vi arbejdet fokuseret med Google Ads, SEO og Facebook-annoncering. Både strategisk og operationelt. Derudover har Juul’s Vin og Spiritus skruet op for email-marketing med ambitionen om at øge salg og loyalitet gennem specielle tilbud til de mere end 13.000 personer på deres lister.

En lækker webshop til B2C og B2B

Luk øjnene, og forestil dig en lækker webshop. Er den henvendt til private kunder?

Langt de fleste forbinder B2C webshops med en intuitiv brugerflade og et flot design – mens B2B webshops er tunge og komplekse. Juul’s Vin og Spiritus ønsker ikke at gøre forskel på kunderne.

Virksomhedens to webshops bygger på de samme sider. Èn side fungerer derfor både til B2B og B2C webshoppen. Det hjælper Juul’s Vin og Spiritus med at spare tid – og dermed penge – ved oprettelse og vedligeholdelse af sider. Men måske endnu vigtigere: Det betyder, at virksomheden kan tilbyde alle kundetyper den bedst mulige købsoplevelse.

Udviklet til sælgere, ikke teknikere

Den nye B2B webshop er en lille gave til virksomhedens sælgere. Takket være den intuitive frontend-administration er det let at tilpasse kunders individuelle aftaler – eksempelvis rabatter, fri fragt, kickback-aftaler og aftalevilkår – uden at rode rundt i backenden.

En webshop til både B2C og B2B - her ses et eksempel på, hvordan det ser ud hos Juul's Vin og Spiritus
"Sitets søgemotor er noget for sig. Du kan søge på brands, egenskaber og smagsnoter – eksempelvis spiritus med noter af honning, hvis du er til den slags. Derudover er motoren meget tilgivende, så den forstår, hvad du skriver, selv om du måske lige har fået to glas vin for meget. "

Christian Kampmann Olsen, Digital Marketingchef, Juul’s Vin og Spiritus

Mobilvisning af Juul's Vin og Spiritus' webshop
Mobilvisning af webshoppen hvor man kan søge efter smagsnoter

Resultatet

Berusende købsoplevelser

Siden 2019 har Juul’s Vin og Spiritus udviklet deres forretning digitalt.

I dag imødekommer Juul’s Vin og Spiritus den moderne forbrugers behov. Den brugervenlige og lækre webshop gør det let for private og erhvervskunder at finde lige præcis dét produkt, der falder i deres smag.

Den strømlinede marketingindsats og forbedrede købsoplevelse kan ses på salgstallene. Fra 2019 til 2020 steg omsætningen online med 137 %. Året efter steg den med 23 %.

Der er ofte mere end én årsag til øget salg. I tilfældet med Juul’s Vin og Spiritus har Covid-19 med stor sandsynlighed påvirket omsætningen positivt. Mange danskere havde tid og penge til at nyde kvalitetsvin og spiritus. Så hvad betød vores arbejde? I følge Juul’s Vin og Spiritus var den imponerende vækst ikke mulig uden vores arbejde. Det er vi naturligvis stolte over.

"Med en ROAS på over 800 % får Juul’s Vin og Spiritus virkelig gevinst ved marketingmaskinen. Når de investerer 1 krone, omsætter de for 8. Det er fantastisk – og det er muligt takket være det tætte samarbejde, hvor vi tilpasser strategien og indsatser på baggrund af data. "

Nicolai Grønlund Andersen, Digital projektleder og Online Marketing Konsulent

Et velskænket og velfortjent glas

B2B-webshoppen løfter salget

Vaner er svære at bryde. Det gælder også i B2B-verdenen. Spændingen og spørgsmålene hober sig derfor op, når vi launcher en ny B2B webshop. Hvordan tager sælgerne imod den? Og endnu vigtigere: Vil kunderne handle online?

Svaret hos Juul’s Vin og Spiritus er klart. Kunderne er vilde med den nye B2B-webshop. Et år efter launch af shoppen ser salgstallene (fra Q2 i henholdsvis 2022 og 2023) således ud:

  • Andelen af B2B-kunder, der handler online er steget fra 16 til 32 %
  • Andelen af den samlede omsætning via webshoppen er steget fra 9 til 23 %

De flotte salgstal vækker stor glæde hos de gode folk hos Juul’s Vin og Spiritus – og hos os. Det viser nemlig, at det er muligt at skabe en succesfuld adfærdsændring, hvor både B2B-sælgere- og kunder adopterer og udnytter de nye teknologiske muligheder.

Skål for et stærkt samarbejde

Vi er stolte af vores arbejde. Det beviser nemlig, hvordan du skaber flotte resultater ved at kombinere marketing og teknik. Heldigvis er Juul’s Vin og Spiritus enige med os.

Her til slut er der derfor kun én ting at gøre.

Lad os hæve glassene for et fantastisk samarbejde, som langt fra er slut.

Pim-specialist Brian Mikkelsen

Skal vi drikke et godt glas kaffe?

Så tag fat i Brian. Han vil meget gerne høre om dine udfordringer og ambitioner.

Brian Mikkelsen
CSO / E-handelsspecialist
+45 26 89 43 04
brian.mikkelsen@twoday.com