Digitalt fundament under hele organisationen
Isabella
Når man skal holde en webshop kørende på otte sprog og samtidig sikre en klar kommunikation, der hænger sammen med og på de sociale medier, skal der være styr på data.
Det er man klar over i Isabella, som er en af de absolut mest toneangivende spillere på markedet for telte og andet campingudstyr. Med over 335 ansatte, salgskontorer i syv lande og salg til 45 lande er virksomheden en mastodont på markedet, men med størrelsen følger nogle udfordringer, fortæller Torben Ravn, der er Marketing Manager i Isabella.
“Vores produkter er populære på mange markeder, og det er selvfølgelig positivt. Men det betyder også, at der ligger rigtig meget arbejde i at få alt kommunikeret ud på flere sprog. Vores materiale på websitet skal produceres på otte sprog, og dertil kommer Camp-let produkterne, som indholdsmæssigt næsten er en verden for sig,” siger Torben Ravn.
Udfordringen
PIM løser udfordringer på tværs af grænser
Torben Ravn begyndte i 2019 at kigge på, hvilke muligheder der lå i at få et nyt website. Det gamle site kom i luften i 2013, og seks år senere var det for alvor tid til at gøre noget radikalt – men dog på en velkendt måde.
“Vores gamle website var et Dynamicweb-site, og tiden var løbet fra det. Blandt andet når det handlede om muligheden for at bruge video og billeder, som er ret afgørende, når man sælger den slags produkter, vi gør. Derfor kiggede vi nærmere på, hvad det nye site skulle bygges i, og vi kiggede også på, hvem der skulle bygge det. Valget faldt på Co3, som skulle bygge det nye Isabella-site i den seneste version af Dynamicweb, og ikke mindst PIM-delen talte direkte ind i vores behov,” siger Torben Ravn.
Isabella kommunikerer til slutkunderne og tilbyder kunderne at bestille produkter på hjemmesiden og afhente dem hos forhandlerne i 4 lande i Europa via ’’Click & Collect’’-webshoppen samt gennem campingforhandlere i store dele af verden. På Isabella.net finder brugerne nyheder og produkter inden for fire kategorier: Caravanning, Autocampere, Camp-let og Time-Out. Så der er store mængder produktdata, som skal kunne flyde gnidningsfrit mellem forskellige dele af systemet og på tværs af sproglag.
Løsningen
Benene på jorden – og fart på
’’Vi havde tidligere en række forskellige platforme i form af vores hjemmeside på otte sprog, en B2B webshop på fire sprog, en produkt-app på otte sprog med mere. Det krævede store ressourcer at opdatere content på så mange sprog og platforme. Og derudover udgør det en risiko for fejl i data. Derfor har vi nu samlet det vigtige content fra alle disse platforme på den nye hjemmeside og nedlagt de gamle. Det integrerede PIM-system i Dynamicweb 9.0 giver os mulighed for at opdatere produktdata, foto, video og tekster på alle sprog ét sted. Og det var kraftigt medvirkende til, at vi valgte den løsning,” siger Torben Ravn.
Det integrerede PIM-system i Dynamicweb 9.0 giver os mulighed for at opdatere produktdata, foto, video og tekster på alle sprog ét sted.
En anden medvirkende faktor til, at Isabella valgte at køre videre med Dynamicweb, er relationen til Co3. Samarbejdet har stået på siden 2012, og da website-projektet skulle skydes i gang, valgte Isabella for en god ordens skyld at indhente tilbud fra flere forskellige bureauer for at tage temperaturen på markedet.
“Man skal ikke blive i et forhold, bare fordi det er bekvemt. Derfor undersøgte vi, om det ville give mening at prøve en ny samarbejdspartner, men da vi havde fået præsenteret forskellige muligheder, kunne vi mærke, at Co3 er det rigtige match for os. De kender os, og de formåede at holde benene på jorden, da de præsenterede løsningen for os. De kender vores forretning, og de efterlod os med en tro på, at vi kunne komme i gang med det samme uden at skulle igennem en hel masse step, som ville betyde en lang og omstændelig proces. Og sådan blev det også,” siger Torben Ravn.
Resultatet
Fordele for alle parter
I dag er Isabella.net i luften på den nye version af Dynamicweb, og både sprogversionering, Click & Collect samt integrationen fra nyhedsmails og SoMe-platforme kører efter bogen.
“Vores nye web-platform har haft en stor betydning for hele organisationen – ikke kun marketingafdelingen. Den har skabt bedre overblik over processerne omkring vareoprettelser takket være PIM-systemet. Vi kan nu monitorere en masse tal, som giver en langt større indsigt i kunderejsen, end vi havde tidligere. Og sidst, men ikke mindst, er vores site blevet noget mere inspirerende at se på end det gamle. Så vi er glade og tilfredse,” siger Torben Ravn.
Vil du vide mere?
Så tager Christian gerne en uforpligtende snak med dig om, hvordan vi kan få din forretning ud over stepperne.
Christian Poulsen
CEO / Adm. Direktør
+45 32 26 68 50
christian.s.poulsen@twoday.com