Skræddersyede funktioner og lækkert design går hånd i hånd hos Eva Solo
Hvem er Eva Solo?
Eva Solo er en dansk familievirksomhed, som i fjerde generation udvikler og sælger funktionelle og innovative produkter til boligen. Oprindeligt var Eva Solo kendt for udstyr til køkkenet, men i dag leverer virksomheden kvalitetsprodukter til hele boligen. Produkter, som er funderet på et princip om et sublimt og funktionelt design, der forbedrer det moderne hjem og gør hverdagen nemmere.
Udfordringen
Æstetik og funktionalitet skal gå hånd i hånd
Eva Solos brand er yderst velkendt i både Danmark og store dele af den store verden – Eva Solos produkter sælges i mere end 50 lande globalt – og utallige mennesker bruger hver eneste dag virksomhedens prisbelønnede designprodukter enten i køkkenet eller andre steder i boligen eller på arbejdspladsen.
Den brandposition forpligter, og den kræver et website, som både er æstetisk og funktionelt. Den besøgende har høje forventninger, og de skal indfries – på flere niveauer. Websitet skal inspirere, så den besøgende kan forberede sit køb i en de mange butikker, der forhandler Eva Solos produkter, men det skal også være muligt at købe direkte i webshoppen.
Løsningen
DynamicWeb Swift giver fordele
Eva Solos website er lavet i DynamicWeb Swift, som tilbyder et væld af funktioner og features out-of-the-box. Det forhold, at websitet bygger på en standardløsning, som derpå er tilpasset Eva Solos distinkte visuelle identitet, betyder, at designvirksomheden har fået det bedste af begge verdener: En lang række velafprøvede funktionaliteter og et enormt lækkert og skræddersyet design, der giver en sublim understøttelse af brandfortællingen.
DynamicWeb Swift er nemt at arbejde i som redaktør, og de fleksible funktioner i løsningen betyder også, at Eva Solo ikke skal budgettere med dyr og tidskrævende udviklingstid, hver gang der skal justeres på temaer og andre elementer.
Branding og e-handel kræver en solid platform
Når en virksomhed skal kombinere et brandsite med e-handel, kræver det en platform, der kan lidt af hvert. Ofte vil platformen hælde til enten CMS- eller e-commerce-siden, men her er DynamicWeb – og Swift – stærk.
Det optimale setup vil typisk kræve fire hjørnesten:
- Et CMS til at håndtere branding
- E-commerce til at bygge en webshop og en udførlig produktbeskrivelse
- Et PIM-system til at skabe et solidt og korrekt datagrundlag
- Et integrationsværktøj til økonomisystemet
Alt det ligger i DynamicWeb-suiten, og det giver mulighed for at facilitere den moderne og effektive kunderejse, som brugeren forventer. Eva Solo bruger imidlertid et stand-alone PIM-system, så det har vi bygget en integration til.
Branded commerce-løsning
Et så stærkt og visuelt brand som Eva Solo fortjener et website, der understøtter deres visuelle identitet, men samtidig tilgodeser commerce-aspektet.
Webdesignet tager derfor udgangspunkt i tre centrale værdier i Eva Solos brand-DNA: Æstetik, simplicitet og funktionalitet. Disse tre værdier har været definerende drivere bag løsningens design, ligesom en fjerde værdi – købmandskab – ligger som en underliggende og naturlig præmis under hele websitet.
Derudover har vi haft fokus på vægtningen mellem branding og commerce. Sagt på jysk handler det om at gøre det muligt at besøge siden og lade sig inspirere uden at blive presset i retning af et køb, men samtidig skal den besøgende kunne købe, hvis det er intentionen.
Det betyder, at der i webdesignet er tænkt over brug af store æstetiske miljøbilleder, flotte stemningsvideoer og plads til indgange til Eva Solos inspirationsunivers. I takt med, at brugeren klikker sig længere ind på siden og er på udkig efter konkrete produkter, bliver hun præsenteret for produktinformationer, funktionaliteter og priser.
"En webshop bliver aldrig færdig, og derfor er det afgørende, at vi som virksomhed har et fortsat tæt og godt samarbejde med vores tekniske partner. Det har vi med twoday, og vi har siden udvidet samarbejdet til også at omfatte andre dele af forretningen."
Anders Jonsson, E-commerce Manager, Eva Solo
Processen
Et så stort projekt som Eva Solo-projektet giver hovedbrud undervejs, for det at skifte website kræver særlige løsninger på særlige udfordringer.
De mange sproglag, forskellige valutaer, hensyn til fragt og levering på de enkelte markeder og lignende forudsætter en hel masse regler og hierarkier, og det er ikke noget, man bygger fra én dag til den næste.
Projektet er kørt i faser med udgangspunkt i Minimum Viable Product-tilgangen, hvor løsningen er udviklet i iterative sprint. Det har gjort det muligt at tilrette og justere undervejs i stedet for at låse sig fast på et prædefineret – og meget stort – projekt i ét (langstrakt) hug.
Resultat
Smukt og funktionelt omnichannel-website
Resultatet er et smuk og funktionelt website med en udpræget grad af brugervenlighed. En brugervenlighed, der gælder både for besøgende og for Eva Solos salgs- og marketingfolk, som arbejder i systemet hver dag.
Eva Solos website støtter op om virksomhedens omnichannel-strategi, hvor sitet både understøtter forhandlernes salgsarbejde med den stærke Eva Solo-fortælling og samtidig er en salgskanal i sig selv.
Vi kan også hjælpe dig
Er du på jagt efter en teknisk løsning, der både sikrer funktionerne og tager højde for jeres brand og æstetiske valg? DynamicWeb Swift kan være det oplagte valg for dig – det drøfter jeg hellere end gerne med dig over en kop kaffe.
Brian Mikkelsen
CSO / E-handelsspecialist
+45 26 89 43 04
brian.mikkelsen@twoday.com