Nemmere hverdag med digitalt sundhedskort

Digitaliseringsstyrelsen

Borgere i Danmark har nem adgang til deres gule sundhedskort via en app til mobilen – en app, der er udviklet af twoday i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen, Sundhedsministeriet, Danske Regioner og KL. twodays leverance står på skuldrene af mange års erfaringer med opgaver for ministerier og styrelser og med fællesoffentlige dataregistre.

guldgang03-mellem-2

Når vi borgereskal på hospitalet, til vores praktiserende læge, på biblioteket eller i andre sammenhænge bruge vores gule sundhedskort, behøver vi ikke længere have pungen op af lommen – hvis vi overhovedet stadig bruger pung.

I dag kan sundhedskortet hentes som en app til telefonen. Dermed er endnu et kort blevet digitalt. På samme måde som det digitale kørekort, som twoday også har udviklet – og på samme måde, som mange bruger telefonen som betalingsmiddel.

Det digitale sundhedskort har været tilgængeligt siden midten af 2021, og borgerne har i stor stil taget tilbuddet om et frivilligt supplement til plastikkortet til sig.

“Mange danskere er i dag vant til at have deres vigtigste ting på mobilen, og med både kørekortet og sundhedskortet som app er det snart ikke længere nødvendigt at bære rundt på fysiske kort.”

René Stampe Lund, forretningsdirektør i twoday

Unik platform til digitale kort

Det digitale sundhedskort er udviklet på den samme platform som det digitale kørekort, og twoday har på denne måde udnyttet den allerede eksisterende platform til at sikre en hurtig udvikling og implementering af app’en.

“Vi har bygget en unik platform til udgivelse af digitale kort i Danmark. I udviklingen af det digitale sundhedskort har vi genbrugt håndteringen af data og sikkerheden fra kørekorts-app’en, og på den måde har vi sikret en hurtig levering i overensstemmelse med den tidsplan, der er blevet lagt”, siger René Stampe Lund. 

Stor erfaring med fællesoffentlige dataregistre

En af vores agile teams bestående af en projektleder, en Scrum Master, front- og backendudviklere samt testere, har i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen udviklet IT-løsningen, der understøtter deres mål om et mere digitalt Danmark.

sundhedskort03-mellem

Med den unikke platform til udgivelse af digitale kort i Danmark har twoday mulighed for at gøre endnu flere kort digitale. På den måde kan borgere og offentlige systemer sikkert og nemt udveksle information fremover og dermed bidrage til en sammenhængende offentlig sektor.

Over to millioner danskere har downloadet det digitale sundhedskort. 

Lad os tage en snak i dag, der kan være afgørende for jer i morgen

Michael Madvig

Senior Account Executive
michael.madvig@twoday.com
+45 41 32 86 58