Bicas lækre løsninger hviler på en tung digital strategi
Rart at vide, inden du læser videre
Bica er en af markedets førende producenter af stilrene og modulærbare affaldssorteringsløsninger. Bicas mission er at gøre affaldssortering til en naturlig del af hverdagen – og at affaldsbeholdere bliver en integreret del af indretningen.
Den prisværdige ambition bæres af kvalitetsprodukter, der har et let og luftigt design uden at gå på kompromis med funktionaliteten. Produkter af den slags, der gør os stolte af at være med på rejsen.
Løsningerne leveres til private virksomheder og offentlige institutioner, der ligesom de fleste andre kunder søger information og køber via digitale kanaler. En helstøbt digital tilstedeværelse forudsætter en digital strategi og en plan for at føre den ud i livet, og det har twoday hjulpet Bica med. Og lidt til.
Udfordringen
Klar kommunikation til markedet
Det er ikke nok at have det rigtige produkt, der løser det rigtige problem. I Bicas tilfælde hjælper det således ikke at producere pæne og praktiske affaldssorteringsløsninger, hvis løsningerne ikke bliver brugt. Bica har derfor en opgave i at kommunikere til markedet, at affald ikke udelukkende er et problem, men også indeholder et potentiale.
For Bica handler det om at tale i den globale makrotrend, der handler om affaldssortering og genbrug – en trend, som blandt andet betyder, at plastflasker kan laves til biomaterialer, madrester kan laves til biogas, og gammelt papir kan genanvendes som papirmasse i nye produkter. Faktisk kan mere end 70 % af klodens affald genanvendes – det forudsætter bare, at vi bliver bedre til at sortere det.
Manuel håndtering presser organisationen
En anden udfordring for Bica var ironisk nok en enorm succes. Det lækre produktdesign og den høje grad af funktionalitet har i perioder lagt et stort pres på organisationen, fordi den høje efterspørgsel på produkterne har skullet håndteres manuelt.
Det er en klassisk udfordring for en virksomhed, som endnu ikke har gennemgået en digitalisering, og som derfor stadig er afhængig af menneskelig involvering i alle led i processen fra en kundehenvendelse til en lukket og leveret ordre. Som bygger oven på alle de øvrige aspekter af det at drive en virksomhed fra produktudvikling og salg over marketing, lagerstyring og alle de andre opgaver, der konstant skal løses.
Løsningen
Digital strategi udgør fundamentet
Den rette løsning på en udfordring bunder optimalt set i en plan. Sammen med Bicas ledelse har twoday lavet en digital strategi og en dertil hørende plan for eksekvering, så de mange tanker kan udmønte sig i konkrete indsatser.
Vi har hjulpet Bica i gang med PIM, så virksomheden har fået fuldstændig styr på data og et single point of truth-fundament, og det har optimeret salgsprocessen markant. Det har ligeledes sikret bedre og opdateret data, der automatisk skydes af sted til virksomhedens forhandlere. 100% opdateret og effektivt.
Sideløbende har vi lavet en marketingstrategi og en marketingplan, der hjælper Bica med at føre initiativerne ud i livet og få hul på nye markeder. Desuden har vi leveret en brandstrategi til rebrandingen af virksomheden, inklusive et klart kommunikationskoncept og en ny visuel identitet, der matcher virksomhedens vækstambitioner og den høje produktkvalitet. Og så har vi lavet et nyt website, der understøtter kunderejsen for virksomhedens målgrupper.
"Vi havde en klar og ambitiøs forretningsstrategi, men manglede en partner, der kunne hjælpe os med at omsætte den til en digital strategi. Hvilke værktøjer og indsatser skulle vi arbejde med for at nå vores mål? Og i hvilken rækkefølge burde vi gennemføre indsatserne?
Samtidig er vi en virksomhed med begge ben på jorden. Klar og ærlig tale – samt en pragmatisk tilgang til både strategi og eksekvering af opgaverne – fungerer godt for os i hverdagen."
Peter Brahe, CEO & CSO, Bica
Resultatet
Gennemarbejdede og gennemtænkte strategier
Det er svært ikke at have respekt får Bicas mission om at gøre affaldshåndtering både nemmere og mere æstetisk, og i twoday er vi glade og stolte over, at vi har fået lov til at være med til at gøre virksomhedens digitale fundament såvel som brandidentitet endnu skarpere end tidligere.
Vi har været med helt inde i maskinrummet og har assisteret med udvikling af alt fra målgrupper over branding og positionering til udviklingen af et nyt website og et nyt digitalt fundament – alt sammen med udgangspunkt i gennemarbejdede og gennemtænkte strategier.
I twoday hjælper vi hellere end gerne hjælpe virksomheder med at lægge den digitale strategi, så salgs- og marketingindsatserne hviler på det rigtige fundament. Og vi tager også gerne ansvar for at føre de overordnede tanker ud i livet.
Det er blevet langt mere effektivt i hverdagen, når produktdata og content skal udarbejdes og vedligeholdes. Det giver tryghed at vide, at vores forhandlere altid har den nyeste information omkring vores produkter - og så er det bare dejligt, at vi kan bruge tiden på mere værdiskabende content, der hjælper med at skubbe vores produkter og brand ud i markedet. Det nye look and feel har virkelig givet vores produkter den scene, de fortjener.
Tina Lynglund
Digital Marketing Manager, Bica
Hvordan kan vi hjælpe dig?
Bonnie hører gerne fra dig, hvis du står med en lignende udfordring. Hun er altid nysgerrig på nye projekter. Også dit.
Bonnie Groth Frølund
Head of Marketing Consulting
+ 45 32 26 68 17
bonnie.frolund@twoday.com