Rebelsk brandidentitet bryder med branchens traditioner
Udfordringen
Hvordan viser vi, at vi ikke er som de andre?
ALVAC Industry designer og producerer løfteudstyr til vindmølleindustrien.
Vindmølleindustrien er kendt for komplekse arbejdsgange og en meget corporate kommunikation. Her er store ord og lange processer. Sådan er ALVAC Industry ikke, men det var svært at se i deres tidligere identitet og kommunikation.
Derfor kom virksomheden til os, og sammen har vi udviklet en ny brandidentitet, som matcher virksomhedens DNA og giver brandet en tydelig position og stemme i markedet.
Lyder det spændende? Måske ligefrem bekendt? Så læs med.
Løsningen
Et enkelt design og en rebelsk kommunikation
ALVAC Industry gør tingene så enkle som muligt. For hvorfor overkomplicere ting?
Brandets nye visuelle identitet afspejler denne enkelthed. Her er alt overflødigt skåret væk. Eksempelvis har vi forenklet logoet for at skabe et skarpere udtryk. ALVAC Industry har også fået et grafisk element – pilen fra bomærket – som skaber dynamik og illustrerer den fremgang og simplicitet, kunderne opnår med ALVAC.
Det enkle design er lærredet for en tone of voice, der bryder med branchens buzzwords, klicheer og højtflyvende snak. ALVAC Industry taler direkte til målgruppen med en uformel og direkte stil. De er rebellerne, der skriver dét, andre ikke tør tænke.
Det nye website forankrer identiteten
En ny brandidentitet er intet værd i skuffen. Den skal ud at leve.
Derfor har vi udviklet et nyt website – både webdesign, content og teknisk opsætning – som sælger fortællingen om ALVAC Industry. Webdesignet har et enkelt udtryk for at understrege, hvordan det er at arbejde med virksomheden. Derudover er det værd at bemærke, hvordan bomærket – du ved, pilen – bliver brugt som en ramme for billeder. En lille detalje, der limer designet sammen og skaber særkende.
Resultatet
Wind of change
Den nye brandidentitet og det nye website er med til at tydeliggøre og styrke ALVAC Industry’s fortælling og position i markedet. Formuleret på en anden måde: Målgruppen er ikke i tvivl, hvad de får med brandet – og hvorfor de bør vælge dem.
ALVAC Industry er den oplagte partner for dem, der vil have en enklere arbejdsdag. Dem, der er trætte af rundbordssnak, evighedsrapporter og væg-til-væg-møder. Dem, der ved, at der findes et godt alternativ til plejer.
Brandidentiteten og websitet styrker også den interne stolthed. Arbejdet er baseret på virksomhedens DNA, hvilket gør det let for den enkelte medarbejder at genkende, godkende og efterleve fortællingen om ALVAC Industry som den frække dreng i klassen.
twoday har forstået vores forretning og forvandlet det til en brandidentitet, der virkelig viser, hvem vi er. Vi kan genkende os selv i arbejdet – og endnu vigtigere: kunderne køber ind i fortællingen. Vi er meget glade.
Ole Mogensen, CEO, ALVAC Industry
Hvordan kan vi hjælpe dig?
Bonnie hører gerne fra dig, hvis du står med en lignende udfordring. Hun er altid nysgerrig på nye projekter. Også dit.
Bonnie Groth Frølund
Strategic Business Developer og Head of Marketing Consulting
+45 32 26 68 17
bonnie.frolund@twoday.com