Digitalisering af drift har optimeret arbejdsprocesser
AFA JCDecaux
AFA JCDecaux har gennemført en omfattende modernisering og digitalisering af deres drift og kundevendte aktiviteter. Ved at implementere Dynamics 365-løsninger og Power Platform-teknologier har AFA JCDecaux opnået en øget effektivitet, optimeret ruteplanlægning, bedre styring af reklameplatforme og forbedret kundeoplevelse. Det har styrket deres konkurrenceevne i den dynamiske reklamebranche.
Hvem er AFA JCDecaux?
AFA JCDecaux er en del af den franske koncern JCDecaux, der er verdens førende udbyder af offentlige annonceringer og infrastruktur til transportsektoren. I Danmark tilbyder AFA JCDecaux en række forskellige tjenester inden for reklamebranchen, herunder udlejning af reklamesøjler, reklameskærme, reklamevogne og andre former for offentlige reklameplatforme. De leverer også digitale tjenester såsom digitale skilte og informationstavler.
Fra ældre værktøjer til modernisering af IT-landskab
AFA JCDecaux har primært brugt ældre on-premise værktøjer og Excel til styring af deres drift og kundevendte aktiviteter. Og det har egentlig fungeret fint. Indtil outdoor-branchen begyndte at skifte fra de normale tidsbaserede produkter til ”impressions”-baserede produkter og metrikker, som også kendes fra onlinebranchen.
Det krævede en modernisering af AFA JCDecaux’s IT-landskab, så de fortsat kunne bevare deres markedsandele og være konkurrencedygtige.
Siden 2020 har twoday været Trusted Advisor for AFA JCDecaux. Vi har haft ansvaret for et overordnet roadmap og udvikling af løsninger i forbindelse med moderniseringen og digitaliseringen af deres samlede platform.
Digitalisering af arbejdsprocesser
I samarbejde med AFA JCDecaux har vi digitaliseret flere af deres arbejdsprocesser. Blandt andet:
- Planlægning af opsætning og vedligeholdelse
- Ruteoptimering
- Mobilapp til teknikere
- Asset Management
- Kundeservice
- Tilbudsstyring
- Kundeselvbetjening
Alle løsninger spiller en vigtig rolle
Teknologien har spillet en afgørende rolle i digitaliseringen af AFA JCDecaux. Det omfatter Dynamics 365-løsningerne Field Service, Sales og Customer Service. Field Service håndterer arbejdsordrer, planlægger og ruteoptimerer. Sales bidrager til at forbedre salgsprocessen og øge effektiviteten i deres salgsaktiviteter. Customer Service er implementeret for at sikre en bedre kundeoplevelse og effektiv håndtering af kundeservicesager.
Power Platformen har også været en vigtig del af moderniseringen. Her er Power Pages anvendt til at oprette en proof of delivery-portal, hvor kunder kan se billeder af deres plakater, der er taget af teknikerne under installationen. Power Automate hjælper med at automatisere processer og opnå en mere strømlinet arbejdsgang. Vi har også udviklet Power Apps, der er skræddersyet til AFA JCDecaux's specifikke behov og processer.
Også integrationen af Azure Integration Services har været essentiel. Azure Maps anvendes til avanceret ruteoptimering, Azure Logic Apps bidrager til automatisering af forretningsprocesser, Azure DevOps (CI/CD) sikrer en effektiv og kontinuerlig integration og levering af software.
Yderligere teknologier og værktøjer, der er blevet brugt i løsningen, inkluderer MapBox, der er blevet integreret til at give turn-by-turn rutevejledning, og .NET, som har været anvendt i udviklingen af skræddersyede applikationer.
Dynamics 365 Field Service planlægger automatisk 3.500 arbejdsordrer om ugen
Det system som AFA JCDecaux tidligere brugte til at udføre arbejdsordrer, fulgte ikke med tiden og det stigende antal kundeaktiviteter. Derfor blev det skiftet ud med en Field Service-løsning, som bedre kan håndtere et stort antal arbejdsordrer, planlægge disse samt løbende optimere køreruter for en mere effektiv arbejdsdag.
Den nye Field Service løsning håndterer følgende:
- Automatisk planlægning af ca. 3.500 arbejdsordre på ugentlig basis fordelt på ca. 60 kørende teknikere.
- En mobil applikation til teknikere.
- En kundeportal, hvor kunderne på et geografisk kort kan se, hvor deres plakater er ophængt i Danmark. Dette vises med billeder taget med teknikerens app.
- Ruteoptimering med avanceret ”same-side arrival” fra et treparts API.
Field Service-løsningen har betydet, at ruter kan optimeres med hensyntagen til trafik og planlægges sikkert ud fra ”same-side arrival”, så teknikere ikke skal krydse vejen.
Det er også muligt at sikre kontraktlige forpligtelser, hvilket ikke tidligere var muligt at rapportere på.
Løsningen har flere fordele. Her er tre vigtige
Digitaliseringen af AFA JCDecaux’s drift og kundevendte aktiviteter medfører flere fordele. Her er tre af dem:
- Forbedring af deres effektivitet. De sparer tid og ressourcer ved automatisk planlægning og hensyntagen til trafik.
- Optimering af arbejdsprocesser. Drift af reklameskifte er blevet mere strømlinet, og der er garanti for teknikernes sikkerhed.
- Styrkelse af deres position som branchens førende udbyder.
Skræddersyet mobilapp til teknikere
I forbindelse med den indledende analyse af de kørende teknikeres behov stod det klart, at det krævede et særligt fokus. Teknikerne havde især et ønske om brugervenlighed og en række specielle funktioner.
På baggrund af dette udviklede vi en Power App (canvas) i stedet for Microsofts standard mobilapp. Det har betydet, at teknikere har fået en høj grad af brugervenlighed, da den er designet og skræddersyet specifikt til AFA JCDecaux’s behov og processer. Derudover har appen en offline funktionalitet, integration med turn-by-turn rutevejledning udviklet med tredjeparten MapBox, samt nem omlægning ved havari, sygdom eller ruteændringer.
Samarbejde baseret på kommunikation og fleksibilitet
Samarbejdet mellem twoday og AFA JCDecaux har været kendetegnet af en fleksibel arbejdsmodel baseret på SCRUM og agile sprints. Det har muliggjort en effektiv og iterativ tilgang til udviklingen.
En af nøglefaktorerne har været det tætte samarbejde til AFA JCDecaux’s IT-organisation. Her har der været en klar kommunikation, som har sikret en forståelse for deres behov og forretningsprocesser. Dette har gjort det muligt for twoday at levere en løsning, der opfyldte AFA JCDecaux’s krav og sikrede en problemfri implementering.