Lad mig starte med at udbringe et stort og varmt tillykke til alle de kommende IT-studerende, der netop er blevet optaget på deres drømmeuddannelser. Jeres uddannelse vil danne grundlag for de kompetencer og den viden, der kan løfte digitalisering og teknologisk innovation i Danmark. I skal være med til at sikre, at danske virksomheder også i fremtiden er førende i et konkurrencepræget marked – vi venter på jer med åbne arme, når I afslutter jeres uddannelse.
Der er nemlig ingen tvivl om, at de danske virksomheder skriger på IT-kompetencer og innovative medarbejdere. Allerede i dag mangler vi i Danmark IT-specialister. Og flere analyser viser, at manglen på IT-kompetencer og specialister vil stige eksplosivt i løbet af de kommende år. Derfor er jeg også glad for, at de unges interesse for at læse en IT-uddannelse stiger år for år. I år har to pct. flere kvote et-ansøgere og 10 pct. flere kvote to-ansøgere søgt ind på en IT-uddannelse. Men paradoksalt taler optagelsestallene deres tydelige sprog: Der er optaget én pct. færre på IT-uddannelserne i år.
Den skarpe læser vil måske tænke, om det er en fejl, at der ikke er blevet optaget flere, når nu der både er et massivt behov for IT-specialister – og de studerende rent faktisk gerne vil læse en IT-uddannelse? Svaret er desværre nej. Selvom danske virksomheder i efterhånden mange år har sukket efter flere IT-specialister, og i øvrigt opfordret politikerne til at sikre optagelse af flere studerende på landets STEM-uddannelser, er uddannelserne blevet skåret til i sådan en grad, at jeg bliver i tvivl, om regeringen rent faktisk ønsker et sprudlende videnssamfund.
En forfejlet dispotition
Desuden har den danske udflytningspolitik, der tidligere har rykket styrelser ud fra de større byer, nu også ramt de danske uddannelsesinstitutioner. Det er i min optik en forfejlet disposition, der rykker IT-uddannelserne væk fra blandt andet København og sætter et loft for studiepladser på ellers attraktive og populære studieretninger. Eksempelvis skal IT-Universitet i København bevare status quo i antallet af pladser frem mod 2030.
Selvom jeg ikke mener, at de store byer skal være verdens navle, er jeg af den overbevisning, at langt de fleste studerende ikke vil flytte til Vandkantsdanmark og nøjes med 10 studiekammerater. Desuden kan jeg ikke forestille mig, at det vil være let at tiltrække de bedste undervisere, der er en essentiel del af ethvert sprudlende forskningsmiljø. Samlet set betyder udflytningen af studiepladser, at vi risikerer at stå med tomme stole i undervisningslokalerne. Og det er en skam, når nu vi sort på hvidt kan se, at der er en tårnhøj interesse fra unge studerende i en IT-uddannelse – så længe de selv bestemmer, hvilken by de skal studere i.
Hvor langt vil man gå?
Jeg må derfor spørge politikerne: Hvor langt vil man gå for at tvinge de studerende og deres undervisere til at flytte væk fra de store uddannelsesbyer? I stedet for at behage landets borgmestre, mener jeg, at politikerne bør acceptere, at ungdommen vil opleve storbyen og dets unikke studiemiljø. Derimod bør man sikre, at de kan tilbydes en uddannelse, der giver dem de kompetencer, som danske virksomheder skriger på – også selvom den foregår i København, Aalborg, Aarhus eller Odense.
I dag er danske virksomheder forrest i feltet indenfor digitalisering. Jeg er dog yderst bekymret for, om vi kan beholde førertrøjen, når vi rammer 2030. Med den nuværende uddannelsespolitik er jeg i hvert fald i tvivl.
|
René Stampe LundMed 30 år i IT-branchen og 18 år som leder i twoday har René en holdning til, hvad vi bør kunne forvente, at nyuddannede som minimum får med fra universiteterne, og hvad virksomheder har af uddannelsesmæssig ansvar. twoday blev i 2022 købt ud af Visma og er i dag sit eget IT-brand. |