Skip to content

Hvem ejer din Facebook-side?

Jeg har lige haft en panikslagen(!) kunde i telefonen. Hun har pludselig ikke adgang til sin virksomheds Facebook-side. Og hun var forståeligt nok bekymret. Mister hun nu alle sidens følgere, indhold og historik?
Sep 10, 2024 12:04:49 PM Cecilie Høgedal Kjølhede
Tag ejerskab over din Facebook-side med Meta Business Manager og twoday

Klassiker! 

En tidligere medarbejder har oprettet siden med sin personlige Facebook-profil.  

Og nu er medarbejderen ikke længere til at få fat på. 

Det er ikke første gang, jeg er stødt på det problem. Mange begår samme fejl. Men faktisk har Facebook lavet et værktøj, som hjælper dig med at få styr på sikkerheden på din Facebook-side. 

Med Meta Business Manager administrerer du virksomhedens Facebook-side og annoncekonto på ét samlet sted. Og du får 100% kontrol over, hvem der har adgang til dine aktiver.
 
I denne guide får du 6 trin til, hvordan du nemt kommer i gang med Meta Business Manager.

Vejledning til Meta Business Manager:

 

Step 1: Opsætning af Meta Business Manager

Du opretter en Business Manager ved at gå ind på business.facebook.com.

1. Klik på "Opret en konto".

Meta-Business-Manager-Opret-konto

 

2. Indtast din virksomheds navn, dit navn og arbejdsmail og klik "Indsend".

Meta-Business-Manager-Opret-konto-step-2


Indtast din arbejdsmail, så slipper du nemlig for, at Facebook henter oplysninger fra din personlige profil. På den måde kan du nemt holde dit arbejds- og privatliv adskilt.

 

Step 2: Tilføj en Facebook-side

Du skal nu tilføje en side til din Meta Business Manager. 

1. Klik på "Indstillinger" i venstre side.  

2. Vælg "Virksomhedsaktiver" i menuen til venstre. 

3. Klik på "Tilføj sider".

Meta-Business-Manager-Virksomhedsaktiver

 

Spørgsmål: ”Jeg har endnu ingen Facebook-side …” 

Svar: Du skal starte med at oprette en side i Meta Business Manager.


1. Vælg "Tilføj Sider" → "Opret en ny Facebook-side" og indtast de oplysninger, som passer til din virksomhed.

Meta-Business-Manager-Opret-ny-Facebook-side


Spørgsmål: ”Jeg har allerede en Facebook-side. Kan jeg få den ind i Meta Business Manager?” 

Svar: Ja, du kan sagtens flytte en eksisterende Facebook-side over i Business Manager. Men det kræver, at du er administrator af både siden og Business Manageren.

1. Vælg "Tilføj sider" → "Gør krav på en eksisterende Facebook-side". Indtast din sides navn eller webadresse. 

Meta-Business-Manager-Goer-krav-paa-eksisterende-Meta-Facebook-konto


Step 3: Tilføj en annoncekonto

Inden du annoncerer på vegne af din side, skal du tilføje en annoncekonto til Business Manageren. 

1. Klik på "Indstillinger" i venstre side.  

2. Vælg "Virksomhedsaktiver" i menuen til venstre. 

3. Klik på "Tilføj Annoncekonti". 

Meta-Business-Manager-Virksomhedsaktiver

 

Spørgsmål: ”Jeg har ingen annoncekonto. Hvad gør jeg så?” 

Svar: Hvis din virksomhed ikke tidligere har annonceret gennem Facebook, har du formentlig ikke en annoncekonto. Du skal derfor oprette en ny.


1. Klik på "Tilføj Annoncekonti" → "Opret en ny annoncekonto".

Meta-Business-Manager-Opret-ny-annoncekonti

 

2. Indtast et navn på din annoncekonto og definér tidszone og valuta. 

Meta-Business-Manager-Detaljer-for-ny-annoncekonto

Det er vigtigt, at du vælger Europe/Copenhagen samt DDK. Så undgår du forvirring omkring tidsforskelle, når du skal i gang med at annoncere. 

3. Klik "Næste".


Spørgsmål: ”Jeg har allerede en annoncekonto. Kan jeg flytte den ind i Business Manageren?” 

Svar: "Ja, du kan nemt og hurtigt flytte din annoncekonto ind i din nye Meta Business Manager. Men det kræver, at du er administrator af både annoncekontoen og Business Manageren."

1. Gå til "Tilføj Annoncekonti" → "Gør krav på en eksisterende annoncekonto".

Meta-Business-Manager-Goer-krav-paa-eksisterende-annoncekonto

Her skal du indtaste din annoncekontos ID. Du finder det ved at åbne et nyt browservindue og gå ind på din private Facebook-profil. Vælg "Annonceadministrator" i venstre side. 

Meta-Business-Manager-Find-annoncekonti-ID

Øverst i venstre hjørne finder du dit konto-ID. Kopier det og vend tilbage til dit tidligere browservindue. Indsæt ID’et og klik "Næste" og klik derefter på "Gør krav på annoncekonto".

Step 4: Tilføj en betalingsmetode

Du skal nu tilføje en betalingsmetode til din annoncekonto. 

1. Klik "Indstillinger" i venstre side → "Fakturering og betaling".  

2. Vælg "Betalingsmetoder" og klik "Tilføj".

Meta-Business-Manager-Fakturering-og-betaling

3. Vælg land og valuta og klik "Næste".  

4. Indtast dine kortoplysninger og klik "Gem".

 

Step 5: Tilføj en person

Hvis der er andre i din virksomhed, der har brug for at arbejde i Business Manageren, skal du tilføje dem som personer. 

1. Klik på "Indstillinger" i venstre side.  

2. Vælg "Personer" i menuen til venstre.

Meta-Business-Manager-Tilfoej-personer

 

3. Klik på "Inviter personer". 

4. Indtast en arbejdsmail på den medarbejder, som du vil tilføje. 

Undgå at bruge private mailadresser, så du ikke blander personlige Facebook-profiler ind i billedet. 

5. Vælg om personen skal have "Delvist adgang" eller "Fuld kontrol".  

Rollen afhænger af, hvilke rettigheder du ønsker at tildele. 

 6. Tilknyt virksomhedsaktiver 

Vælg hvilke af dine tilknyttede virksomhedsaktiver, såsom Facebook side og Annoncekonti, som medarbejderen skal have afgang til.  

 7. Gennemgå invitation og klik på "Send invitation".  

Når du klikker på "Send invitation", bliver der sendt en mail afsted til den adresse, som du lige har indtastet. Når medarbejderen har accepteret anmodningen, er han eller hun klar til at arbejde i Business Manageren. 

Step 6: Tilføj en partner

Hvis din virksomhed bruger samarbejdspartnere til at administrere Facebook og køre annoncer for jer, skal du bruge funktionen "Tildel partner". 

1. Klik på "Indstillinger" i venstre side.  

2. Vælg "Virksomhedskontooplysninger" → "Virksomhedsindstillinger".

Meta-Business-Manager-Virksomhedskontooplysninger

 

3. Klik på "Partnere".

Meta-Business-Manager-Tilfoej-partnere


4. Klik på "Tilføj" under "Partner, du vil dele aktiver med". 

5. Du skal nu bruge et Business Manager-ID fra din samarbejdspartner. Indtast deres ID og klik "Næste". 

Meta-Business-Manager-Tilfoej-partner-ID

6. Tilknyt de aktiver, såsom Facebook side og annoncekonti, som partneren skal have adgang til og vælg den rolle, som du vil tildele partneren. Klik "Gem ændringer".  

Din samarbejdspartner har nu adgang til din side og annoncekonto gennem deres Business Manager. 

 

Sådan. Nu har du styr på sikkerheden på din virksomheds Facebook-side.

Og du skal ikke længere frygte, at nogen stikker af med jeres likes, indhold og historik. 

Nu er det også nemmere for dig at bevare overblikket over adgange og roller i fremtiden. Det tager kun et minut at tilføje eller fjerne personer og partnere i Meta Business Manager. 

 

Vil du vide mere? 

Så er det Cecilie, du skal have fat i. Hun hjælper dig gerne med at svare på alle dine gode spørgsmål og få overblik over dine muligheder i Meta Business Manager.

Cecilie Høgedal Kjølhede
Business Developer
+45 26 53 67 92
cecilie.kjolhede@twoday.com

Relaterede artikler