Først og fremmest et stort tillykke til alle de nye studerende - men et tillykke med en dårlig smag i munden. For jeg er også ked af det på vegne af de studerende, der ikke længere er plads til på de danske IT-uddannelser, jeg har sympati med de rektorer, der må afvise studerende, og ikke mindst er jeg bekymret på Danmarks vegne.
Udover det generelle fald af ansøgere til videregående uddannelser, har regeringen været stærkt medvirkende til et fald i antallet af studiepladser på IT-relaterede uddannelser. Lige nu begynder flere tusinde unge mennesker på deres drømmestudie, men det tal kunne have været højere.
Der blev i foråret truffet en politisk aftale om udflytning af studiepladser. En beslutning, der klinger hult, når regeringen mener, at det er comme il faut at nedlægge 5-10 % af optaget på henholdsvis IT-Universitet, KU, DTU og de fem andre danske universiteter i forbindelse med udflytning af studiepladser. Især fordi en rapport fra IRIS Group og HBS Economics for Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA tilbage i juni 2021 viste, at der i 2030 ville mangle omkring 22.000 IT-uddannede.
Nedskæring i stedet for opbygning
Imens har regeringen og deres aftaleparter besluttet, at det vil være hensigtsmæssigt at flytte 5-10 % af studiepladserne ud af de danske storbyer for at etablere uddannelsesretninger i de mere tyndt befolkede områder af Danmark.
At vi er kommet dertil, at vi nu skal skære i antallet af studiepladser på hæderkronede uddannelsesinstitutioner for at tækkes en udflytningspolitik og decentralisering af studiepladser er en ærgerlig udvikling. Besluttet af de selvsamme politikere som advokerer for, at viden er og fortsat skal være den vigtigste eksportvare for Danmark. Så kunne man hurtigt få den tanke, at en af de vigtigste udfordringer i Danmark således må være at uddanne kloge hoveder nok.
Aftaleparterne bag 2030-sektorplanen på universitetsområdet med uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) i spidsen har besluttet, at de otte danske universiteter hver især skulle fremlægge en plan for, hvordan de kan skære i optaget på deres eksisterende lokationer frem mod 2030 - og også hvordan de enkelte universiteter derefter vil sikre, at deres uddannelser udbydes uden for de største danske byer.
Men, men, men…er der overhovedet sammenhæng mellem regeringens tiltag? Eller er forklaringen blot så simpel, at populistiske tiltag spænder ben for at løse de virkelige problemer?
For jeg undrer mig over, hvordan at det hænger sammen med, at regeringen i samarbejde med KL og Danske Regioner kort efter vedtagelsen af 2030-sektorplanen lancerede en digitaliseringsstrategi, hvis formål er at sikre, at alle borgere i Danmark klædes på til en digital hverdag, at den grønne omstilling styrkes OG at hjælpe til at løse udfordringerne med mangel på arbejdskraft inden for en lang række velfærdsområder.
Mangel på indsigt
Samstemmende erklærede flere rektorer ved de danske universiteter, at de håbede, at politikerne ikke ville lægge loft på optaget af nye studerende, men ingen er gået fri for grønthøsteren.
Som direktør for et af Danmarks store IT-konsulenthuse er jeg frustreret over den mangel på rettidig omhu og indsigt, som politikerne har udvist i denne sammenhæng. Vi har i IT-branchen gennem mange år efterspurgt flere kolleger og et højere optag på STEM-uddannelserne, og vi arbejder dagligt på at skabe diversitet på flere flanker - men med reduceringen af optag på STEM-uddannelserne bliver vi sat tilbage.
I en tidsalder, hvor digitalisering er vejen frem, og hvor vi i forvejen skriger på arbejdskraft i IT-branchen, virker det galimatias at skære ned på antallet af studerende. Og her hjælper det ikke meget, at antallet af kvinder på STEM-uddannelserne er steget i 2022, når det totale optag er gået ned. Samtidig virker det uforeneligt med at nå i mål med den førnævnte digitaliseringsstrategi.
Formand for Danske Universiteter og rektor på DTU Anders Bjarklev har været ude i medierne med en bekymring om, at det loft, som aftalen medfører, gør det svært og ufleksibelt at tilpasse uddannelserne til erhvervslivets og samfundets behov. Og netop fordi Danmark er afhængig af viden og kloge hoveder, vil det være et selvmål at lægge begrænsninger på at uddanne sig inden for et område, som skriger på arbejdskraft, og som bekendt ifølge regeringen selv skal være med til at løse problemet med manglende arbejdskraft i fremtiden. Vi kører vist i ring her!
Efter mange år i IT-branchen bekymrer det mig, at aftaleparterne ikke har taget de mange indvendinger fra erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne og politikere til sig. En af Anders Bjarklevs største bekymringer er, at udflytningspolitikken i stedet vil medføre lukning af uddannelser.
Udflytningspolitik
Jeg har fuld sympati for, at vi som samfund skal sørge for at få skabt liv og arbejdspladser i de tyndt befolkede områder i Danmark. Men vi skal også være bevidste om det faktum, at de færreste studerende søger mod de mindre uddannelsesbyer. Nogle vil måske argumentere for, at det er et problem, men jeg vil argumentere for, at vi nu blot skaber et endnu større problem ved at tilbyde uddannelsespladser i byer, som meget få er interesseret i udelukkende på grund af beliggenheden. Måske vi bør stoppe op og se på de samfundsmæssige konsekvenser af de beslutninger, som træffes.
Når vi vælger at udflytte dele af uddannelsesretninger, risikerer vi at ødelægge de studerendes trivsel og muligheder for et stærkt studiemiljø. Jeg er meget enig med Anders Bjarklev i, at der er en meget presserende risiko for, at vi bliver nødt til at lukke flere uddannelsesretninger modsat forventningen om at skabe uddannelsesmiljøer i de mindre byer.
Baggrundstallene viser, at underviserne ikke flytter med uddannelserne. Kun 7 % af de adspurgte undervisere svarer, at de regner med at rykke med. Hvilket studiemiljø er det, vi vil byde de kommende studerende? Skal vi tækkes med middelmådighed for udflytningens skyld, når vi ønsker, at vi i Danmark skal leve af viden?
På IT-Universitetet må man afvise studerende for at bevare status quo frem mod 2030, hvilket forståeligt ærgrer konstitueret rektor Jens Christian Godskesen. Ifølge Godskesen betyder det, at mange virksomheder må takke “nej tak” til ordrer på grund af mangel på universitetsuddannede IT-specialister. Her kan man optage 416 nye studerende, hvilket er et fald på otte procent set i forhold til 2021, hvor optaget dog var lidt højere grundet corona-situationen.
Andre boller på suppen
Hvis vi fortsat skal bevare forspringet inden for digitalisering i både det offentlige og private Danmark, kræver det et langt højere optag af studerende på IT-uddannelserne og IKKE en afvikling af studiepladser.
Men vil vi sikre det høje niveau blandt vores studerende, vi er kendte for i Danmark, kræver det, at vi fordrer et stærkt studiemiljø, som er attraktivt for unge at søge mod. Studiemiljøer med mange studerende, som kan spejle sig i og lære af hinanden og blive udfordret af dygtige undervisere. Studiemiljøer med dygtige undervisere, der ligeledes udvikles i et stærkt fagligt miljø af mange forskellige undervisere, professorer og ph.d. studerende.
Summa summarum, så er risikoen nu, at vi har tomme studiepladser rundt om i det ganske land, mens studiepladser i hovedstadsområdet afvikles - en trist udvikling, der vil påvirke de danske virksomheder yderligere i nær fremtid, og det i en tid, hvor vi samtidig skal øge digitaliseringsprocessen for at leve op til regeringens Digitaliseringsstrategi.
Der er noget, der ikke hænger sammen…