Skip to content

6 fordele ved produktionsstyring med Business Central

 

Produktionsvirksomheder er afhængige af processer, der fungerer, samt et overblik der kan danne grundlag for at træffe de rigtige beslutninger i en travl hverdag. Her kan effektive digitale værktøjer hjælpe. Vi giver dig et indblik i 6 fordele ved at anvende Business Central til produktionsstyringen.
May 23, 2024 1:07:50 PM Rikke Hestbæk

Der er travlt hos de danske produktionsvirksomhederne, og du kender uden tvivl det høje tempo, krav om levering og ikke mindst om minimering af omkostninger – der er mange ting, der skal gå op i en højere enhed.

Udfordringerne melder sig på stribe, og der skal gribes ind og handles hurtigt for at få løst dem på bedste vis. Produktionen må ikke gå i stå, de rigtige produkter skal produceres i korrekte mængder og til rette tid for at undgå spild. Og i øvrigt skal prisen være god og kvaliteten i top. Derudover skal du sørge for, at produkterne lever op til en vis standard, og den grønne fremstilling kigger også forbi for at gøre sit aftryk.

Det kræver smidige processer, der er understøttet af digitale løsninger og her kan Microsoft Dynamics 365 Business Central være til god hjælp.

1. Få styr på din planlægning med Business Central

Med Microsoft Business Central kan du oprette og administrere produktionsplaner, hvor du tager udgangspunkt i ressourcer, kapacitet og efterspørgsel på dine produkter. På den måde kan du nemt optimere dine produktionsprocesser ud fra skiftende behov. Planlægningsværktøjerne i Business Central gør det endda nemt for dig, da de automatisk genererer forslag til produktionsordrer, produktionsplaner og kapacitetsberegning.

2. Effektiv lagerstyring i Business Central

Effektiv lagerstyring har betydning for din produktion, spild og i sidste ende salg til dine kunder. Med lagerstyring i Business Central kan din virksomhed få langt mere og bedre kontrol over jeres lagerbeholdning. Det betyder, at du kan reducere spild i dine produktionsprocesser og sikre at de nødvendige materialer for din produktion konstant er tilgængelige. Herudover styrker automatisk genbestilling og lagerovervågning dine processer.

3. Sporing af produkter - lev op til krav, standarder og kvalitet

Business Central giver dig mulighed for at spore produkter og materialer gennem hele produktionsprocessen. Det har stor betydning for din produktionsvirksomhed, da det kan hjælpe dig med at overholde din branches specifikke krav. Sporingsfunktionerne forbedrer nemlig kvalitetskontrollen og gør det muligt for dig at identificere eventuelle problemer og afvigelser.


4. Hold dine produktionsomkostninger nede

Med produktionsstyring i Business Central får du også mulighed for at overvåge og styre dine omkostninger i hele produktionscyklussen. Det gør det lettere at identificere områder, hvor du måske kan spare på omkostningerne men også områder, hvor du måske kan forbedre din forretning.

Med en omkostningsanalyse i Business Central kan du dykke ned i detaljerede rapporter vedrørende omkostninger, priskalkulationer og omkostningsallokeringer – alt sammen med til at give dig et indblik i din forretning og mulighed for udvikling.

5. Få mere effektive medarbejdere

Med Business Central oplever du, at dine medarbejdere bliver meget mere produktive, fordi ERP-systemet reducerer manuelt arbejde, som gør at dine medarbejdere får meget mere tid og energi til at kigge på de opgaver, som rent faktisk skaber værdi hos virksomheden. Der bliver tid til at snakke med mennesker og forbedre relationer til leverandører og kunder samt kigge ind i reducering af omkostninger – og ikke mindst til at få idéer og udvikle forretningen, så det ikke altid kun handler om af drifte.

6. Integrerede tillægsløsninger, der er skabt til produktionsvirksomheder

Du kommer langt med Business Central til din produktionsstyring, men det er vigtigt at skrive sig bag øret, at du åbner op for en endnu større verden, når du opdager, hvilke tillægsløsninger du kan koble på din ERP-løsning. Business Central er kernen i din produktionsstyring og hos twoday tilbyder vi produkter og udvikler også produkter rundt omkring ERP-systemet Business Central. Det betyder, at vi hele tiden er på forkant med, hvordan tillægsløsninger kan berige din forretning og optimere din produktion.

Du kan blandt andet tage et kig på, hvordan du kan optimere dit vedligehold af produktionsmaskiner med Dynaway, hvordan Tasklet Factory gør lagerstyring til en leg eller hvordan Microsoft Power BI giver dig det gyldne overblik og hjælper dig på vej til hurtigt at træffe de rigtige beslutninger.

Vil du vide mere?

Kunne du tænke dig at vide mere om dine muligheder med Microsoft Business Central? Vi tilbyder en uforpligtende gennemgang af jeres processer og taler om, hvordan de evt. kan optimeres med udgangspunkt i standard BC og eventuelt med tillægsløsninger.  

Kontakt os her

Relaterede artikler