Den teknologiske udvikling gør, at spørgsmålet for mange virksomheder ikke længere er, om de skal vælge on-premise eller Cloud. Det er snarere, hvilken slags Cloud-løsning, de skal vælge, og hvilken integrationsplatform, der skal binde systemlandskabet sammen.
Integrationsplatformen skal kunne håndtere et kludetæppe af applikationer i forskellige miljøer samt et væld af API’er og microservices, og det skal være nemt, sikkert og gå stærkt. Og så skal der være så lidt friktion som overhovedet muligt.
Servicebaserede integrationsplatforme vinder frem
For den moderne virksomhed er valget ofte oplagt – nemlig en iPaaS-løsning. En integration-Platform-as-a-Service giver mulighed for at automatisere integration af applikationer, data, devices og tjenester på tværs af lokale, offentlige og private Cloud-miljøer. Platformen giver samtidig brugerne de integrationsmuligheder, der er nødvendige for at strømline de forskellige værktøjer.
I twoday er vi eksperter i Microsofts integrationsplatform, Azure Integration Services (AIS), som vi hjælper virksomheder med at implementere. Vi ser typisk fire drivere, der igangsætter og accelererer processen i relation til at vælge en iPaaS-løsning.
Business driven
Forretning først. IT er kun et middel mod et mål, og for enhver virksomhed vil og bør det mål altid være at optimere forretningen og sikre en gnidningsfri og optimal drift.
Nogle af de triggere, der kan udløse et øget fokus på iPaaS, er nye forretningsmodeller og tættere partnersamarbejder. Kunder og partnere efterspørger i stigende grad adgang til data, og når det kommer til forretningskritiske oplysninger, er der behov for en integrationsplatform, der kan levere opsamling og udstilling af nye data og API’er.
IT-strategy driven
Virksomhedernes Cloud Journey er i konstant fremmarch, og SaaS-applikationer bobler frem overalt. Dermed vokser også behovet for og kravene til en Cloud integrationsplatform, så alle ender når sammen på den rigtige måde.
Integrationsplatformen bliver dermed i stigende grad en kritisk forretningskapabilitet og en forudsætning for at få det maksimale udbytte af applikationerne.
Technology driven
Den teknologiske udvikling går ekstremt stærkt, og det har den konsekvens, at mange integrationslandskaber begynder at rode. Det, der var den rigtige løsning i sin tid, er ikke nødvendigvis fuldstændig afstemt med de løsninger, der er kommet til siden, og det er langt fra givet, at de taler specielt godt sammen. Ofte tværtimod.
Der er derfor behov for en ensretning og konsolidering i én fremtidssikret løsning – og det vil som oftest være en integrationsplatform.
End-of-life driven
Al software har en udløbsdato. På et tidspunkt bliver selv en integrationsplatform – ikke mindst de klassiske monolit-platforme – indhentet af tiden, og de bliver ikke længere opdateret og supporteret. End-of-life er et faktum – og spørgsmålet er så, hvordan man som virksomhed håndterer det.
En oplagt vej at gå, når endestationen er nået, er at kigge sig om efter en tidssvarende løsning. Og det vil i rigtig mange tilfælde være en iPaaS-løsning.
Er Azure Integration Service det bedste valg?
Hvis du står for at skulle vælge en integrationsplatform, vil Azure Integration Services med meget stor sandsynlighed være en af de løsninger, du overvejer. Men er AIS det rigtige valg for alle virksomheder?
Nej – det er langt fra givet. Der kan være forskellige årsager til, at du bør vælge en alternativ integrationsplatform. Og det kan også være, at din virksomhed ikke er klar (eller nødt) til at gå iPaaS-vejen endnu.
Når vi i twoday har stillet os på Microsofts side, er det fordi, Azure Integration Services i vores optik er et ekstremt stærkt værktøj. Vælger du Azure-vejen, har du adgang til Microsofts store roadmap og dermed et produkt og et systemlandskab, hvor alt er tænkt sammen på tværs. Det giver en lang række muligheder, som alle sammen giver dig de bedste forudsætninger for at få en samlet IT-løsning, der på bedste vis understøtter din forretning.
Læs mere om Azure Integration Services i dette whitepaper.
Har du lyst til en snak om integrationsplatforme?
Hvis du er interesseret i at høre mere om, hvad en integrationsplatform kan gøre for din forretning – og hvad twoday kan tilbyde som samarbejdspartner – er jeg klar på en snak
|
Kenneth Yderskov JørgensenSenior Account Executive |