Det er ikke længere nok bare at købe en ny bil, et nyt køkken eller et nyt sæt briller. Vi ønsker at sætte vores eget præg på det, vi anskaffer os. Vi vil have produktet i præcis vores yndlingsfarve og med de helt rigtige funktioner. Flere og flere virksomheder forsøger at leve op til denne efterspørgsel. Men det kan føre til udfordringer som manglende internt og eksternt overblik over produktmuligheder. Manglende overblik over, hvad prisen på et produkt er. Og ikke mindst upræcise tilbud og frustrerede kunder.
Udfordringer, som kan løses med den digitale løsning, der kaldes en produktkonfigurator. Denne artikel giver dig en beskrivelse af:
- hvad en produktkonfigurator er
- 5 unødige benspænd for at komme i gang
- 5 vigtige forudsætninger for en god start
- og ikke mindst 5 gevinster ved en produktkonfigurator.
Hvad er en produktkonfigurator?
En produktkonfigurator er et digitalt værktøj, der giver kunder mulighed for at tilpasse jeres produkt efter deres præferencer og behov. Løsningen bruges ofte i e-handel og inden for industriproduktion til at give kunderne en visualisering af produktet (ofte gennem 3D) og en interaktiv tilpasningsmulighed. Her kan de vælge forskellige komponenter, materialer, farver og andre specifikationer af et produkt. For eksempel kan en kunde, der køber et køkken, bruge en produktkonfigurator til at vælge moduler, farve, greb mm.
En digital produktkonfigurator hjælper med at reducere fejl i kundens bestilling. Samtidig forbedrer den kundeoplevelsen ved at gøre det nemt at visualisere, hvilket produkt de ender med at bestille.
5 unødige benspænd for at komme i gang
Det er altid nemt at finde en årsag til at fortsætte med at gøre ting, som man plejer. Måske oplever I, at en af nedenstående benspænd gør det svært for jer at komme i gang med en konfigurator?
1. Højere omkostninger
Selvom udvikling og vedligeholdelse af en produktkonfigurator kan være en investering, især for mindre virksomheder, kan de langsigtede besparelser og effektiviseringer hurtigt opveje udgifterne.
2. Usikkerhed omkring brugervenligheden
Der er ingen grund til at bekymre sig om frustrerede kunder i købsprocessen. Så længe konfiguratoren er designet til at være intuitiv, vil jeres kunder kun opleve en øget brugervenlighed i købsprocessen.
3. Dataintegrationen og systemkrav
At sikre en problemfri integration med eksisterende IT-systemer som ERP, CRM og produktionsstyring er muligt med de rette værktøjer og eksperter. Selv komplekse eller ældre systemer kan integreres uden store udfordringer.
4. Håndtering af variationer
Selvom flere tilpasningsmuligheder kan komplicere kvalitetssikringen og leveringstiden, kan en godt opsat produktkonfigurator og en effektiv produktionslinje håndtere disse variationer uden at gå på kompromis med kvaliteten.
5 vigtige forudsætninger for en god start
En god begyndelse er vigtigt for et godt resultat - også når I ønsker succes med jeres konfigurator. Derfor anbefaler vi, at l husker nedenstående 5 faser i implementeringen:
1. Omhyggelig planlægning og design
Begynd med en detaljeret analyse af, hvad kunderne ønsker, og hvordan produkterne kan tilpasses. Det er vigtigt at prioritere brugervenlighed og fokusere på de mest efterspurgte tilpasningsmuligheder, så konfiguratoren ikke bliver for kompleks.
2. Valg af den rigtige teknologi
Vælg en fleksibel og skalerbar platform, der kan integreres med dine eksisterende systemer (ERP, CRM osv.). Der findes specialiserede softwareløsninger, der kan forenkle udviklingsprocessen og sikre, at konfiguratoren fungerer problemfrit.
3. Iterativ udvikling og test
Udvikl produktkonfiguratoren trinvis og udfør grundige tests med rigtige brugere for at identificere og løse problemer tidligt. Det minimerer risikoen for brugerfrustration og tekniske fejl.
4. Investering i træning og support
Sørg for, at både kunder og interne teams er oplært i brugen af konfiguratoren. Tilbyd support og vejledning, så brugerne kan få det fulde udbytte af værktøjet.
5. Optimering af supply chain
Arbejd tæt sammen med produktions- og logistikafdelingerne for at sikre, at de kan håndtere de forskellige produktvariationer, som konfiguratoren genererer. Det kan inkludere automatisering af processer og forbedring af lagerstyring.
Hvis I forholder jer til ovenstående overvejelser, er I godt rustet til at komme godt fra start med en kommende produktkonfigurator.
5 gevinster ved produktkonfigurator
Kommer I godt fra start med jeres konfigurator, vil I opleve at kunne nyde de høstede frugter, som overordnet kan inddeles i:
1. Øget kundetilfredshed
Kunder kan tilpasse produkter præcis efter deres ønsker og behov, hvilket resulterer i en mere tilfredsstillende og personlig købsoplevelse.
2. Højere salgsvolumen
Ved at tilbyde skræddersyede løsninger kan I tiltrække flere kunder og dermed øge jeres salg.
3. Differentiering i markedet
En produktkonfigurator giver jer mulighed for at tilbyde unikke produkter, der adskiller sig fra konkurrenternes standardløsninger.
4. Effektiv produktion og reducerede fejl
Produktionsprocessen tilpasses automatisk efter kundens valg, hvilket reducerer risikoen for fejl.
5. Bedre dataindsigt
Konfiguratoren giver jer adgang til værdifulde data og indsigt i markedstendenser, som kan bruges til at forbedre jeres produkter og strategier.
Bliv klogere på, hvordan en konfigurator optimerer jeres salgsproces.
Skal vi vende, hvordan I kan få gavn af en produktkonfigurator?
Alt er nemmere, når man har prøvet det før. I twoday er vi vant til at udvikle konfiguratorer til forskellige forretningsbehov. Vi har både freelancekonsulenter og udviklere på konsulentbasis. Derudover yder vi også strategisk rådgivning, hvis I har brug for at vende jeres tanker og ideer til en løsning, der gør det nemt for jeres kunder at visualisere og personalisere jeres produkter.
Kontakt mig, hvis du vil høre mere.
Kenneth Yderskov Jørgensen
Senior Account Executive
Kenneth.jorgensen@twoday.com