I det nordiske energilandskab, som i disse år gennemgår en afgørende forandring, står Mattias Lindberg i spidsen for området Energy & Utilities hos twoday. Hans rolle handler om at hjælpe energiselskaber i Norden med at modernisere deres digitale økosystemer.
I dette interview deler Mattias ud af sine indsigter.
Kan du introducere dig selv og forklare din rolle som Industry Domain Lead for Energy & Utilities?
Mattias Lindberg:
Mit arbejde handler om at hjælpe nordiske energiselskaber med at modernisere deres digitale økosystemer gennem to hovedområder:
For det første ved at sikre, at vores ekspertise inden for data & AI, softwareudvikling og cloud & sikkerhed matcher det, som markedet virkelig har brug for.
For det andet ved at sikre, at vi som virksomhed samarbejder tæt med energi- og forsyningsselskaber om at løse komplekse operationelle og strategiske udfordringer på en omkostningseffektiv og fremtidssikret måde.
Hvordan vil du beskrive den transformation, der sker i den nordiske energisektor lige nu?
Mattias:
Den nordiske energisektor er ved at skifte fra en legacy-model til en datadrevet, bæredygtig fremtid, hvor digitalisering og ren elektrificering går hånd i hånd for at opfylde ambitiøse klimaneutrale mål. I praksis udvikler vores tidligere stabile, centraliserede energisystem sig til et langt mere komplekst landskab med distribueret vedvarende energiproduktion, elbiler, batterilagring og fleksibelt forbrug. Alt sammen koordineret gennem data og teknologi.
Hvad driver det presserende branchebehov for at blive "fremtidssikret"?
Mattias:
Der er flere drivkræfter. For det første klimaforpligtelser: De nordiske lande har forpligtet sig til CO₂-neutralitet senest i 2050 (nogle endda før), som fremskynder overgangen til vedvarende energi og elektrificering. Vi ser massive investeringer i vindkraft, solenergi og elektrificerede løsninger til transport og industri. Det forventes, at elforbruget i Norden kan fordobles inden for de næste 20–30 år. En vækst, man ikke kan håndtere med forældede systemer.
For det andet har forbruger- og markedets forventninger ændret sig. Kunder – både store industrivirksomheder og almindelige husholdninger – forventer pålidelige, grønne og smarte energiløsninger. De bliver også selv producenter (tænk solcelleejere eller elbilejere, der sender strøm tilbage til nettet), hvilket skaber en ny dynamik. Forsyningsselskaber skal være agile for at kunne integrere disse "prosumenter" og nye markedsmodeller.
Endelig er teknologien i sig selv en drivkraft. Omkostningerne ved IoT-sensorer, cloud computing og AI-analyser er faldet, mens kapaciteten er steget. Det skaber muligheder for at drive nettet langt mere effektivt. Men for at udnytte dette skal virksomhederne modernisere deres IT-arkitektur. Kort sagt: Presset for at blive fremtidssikret kommer både fra muligheder (nye indtægtskilder, bedre effektivitet) og trusler (klima-krav og forstyrrende konkurrence).
Legacy-systemer er en almindelig bekymring. Hvordan holder de energiselskaber tilbage?
Mattias:
Jeg plejer at sige det sådan her: Mange forsyningsselskaber forsøger at køre et Formel 1-løb i en årtier gammel bil. Legacy IT-systemer – til fakturering, netstyring, asset management osv. – er ikke designet til de realtids- og dataintensive behov, der findes i et moderne smart grid. For eksempel kan det i et legacy-setup være langsomt eller direkte umuligt at integrere nye datakilder som elbil-ladning eller vejrudsigter. Processerne er ofte manuelle eller isolerede. Det er stadig ikke unormalt, at teknikere i marken mangler mobil adgang til opgaver – hvilket betyder, at opdateringer bliver forsinkede.
På den anden side har jeg set store fordele, når organisationer moderniserer. Fingrid erstattede fx et lapværk af gamle databaser med en samlet platform, som vi hjalp med at implementere. Det gav et mere transparent informationsflow og langt mere effektive kundeservices. Integration af nye data eller processer i det moderne system går nu meget hurtigere – i skarp kontrast til træge legacy-miljøer. Kort sagt: Legacy-systemer kan være innovationsblokeringer, hvorimod moderne platforme giver fuld fart på agilitet og skalerbarhed.
Hvor fokuserer energiselskaber deres digitaliseringsindsats?
Mattias:
Vi ser flere nøgleområder, hvor digitalisering gør en forskel:
Dataplatforme og datastyring: Kernen i mange succesfulde digitale strategier er investering i robuste dataplatforme – centrale knudepunkter, der samler information fra hele virksomhedens drift (f.eks. net, fakturering, forbrugerdata) til én kilde til sandhed. Ved at harmonisere datamodeller, håndhæve governance-regler og muliggøre sikre, skalerbare analyseværktøjer kan forsyningsselskaber sikre realtidsindsigt. Det understøtter alt fra prædiktiv vedligeholdelse til brugerrettede apps. De selskaber, der prioriterer datakonsolidering og governance, træffer hurtigere beslutninger og undgår unødvendigt dobbeltarbejde i siloer.
Kundevendte digitale løsninger: På detailsiden bruger energiselskaber digitale værktøjer til at engagere kunderne og påvirke deres adfærd. Tænk mobilapps, der viser husstande deres time-for-time energiforbrug og sender incitamenter for at flytte forbruget til tidspunkter med høj andel af vedvarende energi. Der er også integration med smart home-enheder – f.eks. kan et selskab (med tilladelse) justere belastningen via kundens termostat eller elbiloplader for at balancere nettet. Dette gør forbrugerne til aktive deltagere i netstabilitet.
Et eksempel: Det norske energiselskab Wattn lancerede en app og webportal, udviklet af twoday, der viser forbrugsdata i realtid, omkostninger og giver mulighed for styring af elbil-opladning. Ved at give brugerne data og advarsler (som prisstigninger eller grøn strøm i overskud) kan selskabet motivere kunderne til at flytte forbruget til lavbelastningstid – og samtidig hjælpe med netbalancering. En win-win.
Markeds- og økosystemplatforme: Digitalisering sker ikke kun inden for den enkelte virksomhed. De nordiske lande er pionerer inden for datahubs – centrale platforme, hvor alle forbrugsdata, skifteinformation osv. lagres for at effektivisere og gøre markedsprocesser mere gennemsigtige. Danmark og Finland har fx lanceret nationale energidatahubs, der standardiserer dataadgang for alle aktører. Dette sænker barrierer for nye tjenester og fremmer konkurrence.
Vi har set, hvordan åbne data fremmer innovation. For eksempel arbejdede vi med Energimyndigheten i Sverige for at omdanne deres årlige brændstofforbrugsrapport fra en PDF til et interaktivt Power BI-dashboard. Pludselig kunne politikere, virksomheder og borgere filtrere og visualisere data i realtid. Den form for tilgængelighed skaber engagement og nye ideer. Ligeledes kan adgang til fælles energidata gennem hubs være springbrættet for energiteknologiske startups og tredjepartsapps – samt nye markedsmodeller som peer-to-peer-handel med solenergi, som blockchain-teknologi gør muligt.
Alle disse digitale initiativer forstærker hinanden. Det store billede er et intelligent, automatiseret elnet, som interagerer sømløst med engagerede forbrugere og distribuerede ressourcer. Men jeg vil understrege: Der findes ikke én magisk løsning. Digital transformation skal ske trinvis og kombineres med procesændringer og opkvalificering af medarbejdere. Teknologi er et redskab, der fungerer bedst med en klar strategi og organisatorisk opbakning.