Når det handler om at modernisere applikationer, står hver organisation eller virksomhed over for unikke udfordringer. Der findes ikke en universel løsning, da behov, mål og kompleksitet varierer betydeligt. Moderniseringsstrategier skal derfor skræddersyes til den enkelte organisations specifikke situation for at opnå de bedste resultater.
Det er her, hvor de fem moderne "R'er" træder i karakter. Hver tilgang har sine egne fordele og udfordringer, og det handler om at identificere den tilgang, der bedst passer til jeres organisations unikke behov og mål.
De 5 mulige moderniseringstilgange
Rehost
Rehosting er den mest enkle moderniseringstilgang, der indebærer at flytte en eksisterende applikation til en ny og ofte mere moderne driftsplatform. Dette kan omfatte overgangen fra lokale servere til offentlige cloud-tjenester. Det afgørende er, at selve applikationskoden forbliver uændret. Rehosting af applikationen til public cloud giver grundlag for at begynde anvendelse af cloud-services, men moderniserer ikke selve applikationen.
Replatform
Hvis du ønsker at tage et skridt videre i moderniseringen, kan du vælge Replatform-tilgangen. Her laver du nogle få ændringer i applikationskoden for at tilpasse den til brug af offentlige cloud-tjenester, typisk PaaS service. Disse ændringer er dog ofte begrænsede og påvirker ikke nævneværdigt den tekniske kvalitet af applikationen.
Rearchitect
Rearchitect-tilgangen er ideel, hvis du ønsker at moderniserer applikationsarkitekturen, så arkitekturen igen bliver tidssvarende. Denne tilgang giver grundlag for at applikationen i stor udstrækning drager fordel af offentlige cloud-tjenesters muligheder, såsom skalering og anvendelse af nyeste teknologier og services. I denne tilgang kan der også optimeres i forhold til reduktion af driftsomkostningerne for applikationen.
Rebuild
Hvis både applikationsarkitekturen og kodebasen er forældet, og du ønsker at forny brugergrænsefladen og brugeroplevelsen, så er Rebuild-tilgangen løsningen. Her kasserer du den gamle kode og bygger en ny applikation fra bunden, der opfylder nutidens og fremtidens forretningsbehov.
Replace
Hvis du ønsker at undgå komplekse moderniseringsprojekter, kan Replace-tilgangen være den rigtige løsning. Den indebærer valg af en SaaS (Software as a Service) -løsning fra markedet, hvor du ikke længere behøver bekymre dig om applikationsdrift og vedligeholdelse, samt den underliggende infrastruktur. Det er vigtigt at være opmærksom på, at denne tilgang kan kræve, at din organisation tilpasser sin forretningspraksis til de standardfunktionaliteter, som SaaS-løsningen tilbyder.
At vælge den rigtige moderniseringstilgang er afgørende for din organisations succes. Tag hensyn til virksomhedens specifikke behov, mål og ressourcer og overvej omhyggeligt de forskellige muligheder, inden du begiver dig ud på din moderniseringsrejse.